Annonce:
Annonce:

Dansk Harvard-professor bekymret: Stof kan hindre vaccine

Harvard-professoren Philippe Grandjean er bekymret. Han frygter, at de såkaldte PFAS-stoffer i folks kroppe kan hindre eller forringe en vaccines funktion

Annonce:
Følg Samfund

Pfizer har en lovende vaccine. Moderna har en lovende vaccine.

To fantastiske nyheder i november 2020, men intet godt uden bekymringer. Og dem har den danske Harvard-professor Philippe Grandjean, der også sidder på Miljømedicin Syddansk Universitet .

I et interview med britiske The Guardian fortæller Harvard-professoren, hvordan perfluorerede stoffer i kroppen kan være med til at forringe vaccinens funktion hos adskillige borgere.

Det kan i værste fald betyde, at vaccinen ikke bliver effektiv på nok mennesker, og vi i sidste ende ikke kan ophæve alle restriktioner, skriver The Guardian.

- På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvordan det vil påvirke vaccinen mod coronavirus, men der er en risiko. Vi krydser vores fingre og håber på det bedste, siger Philippe Grandjean, der er professor i miljø og sundhed på Harvard University.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pfizer er en af de virksomheder, der har lavet en lovende vaccine. Den mangler dog fortsat endelig godkendelse. Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanix
Pfizer er en af de virksomheder, der har lavet en lovende vaccine. Den mangler dog fortsat endelig godkendelse. Foto: Dado Ruvic/Ritzau Scanix

Annonce:

Ny dansk forskning: Din blodtype påvirker risikoen for corona

En ting bekymrer
Ekstra Bladet har i kølvandet på The Guardians historie været i kontakt med forsker i lægemidler på Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Frederiksberg og Bispebjer Hospital Kristoffer Jarlov Jensen. Han har forsket i børnevacciner på forskningsstationen Bandim Health Project i det afrikanske land Guinea-Bissau, og hvordan vaccinerne påvirker sundhed og sygdom i bred forstand i befolkningen

- I Guinea-Bissau har vi set på mæslingevaccinen og indsamlet data om, hvordan den har påvirket overlevelsen i landet. Sammen med Philippe Grandjean og hans gruppe har vi undersøgt hans teori om, at de her stoffer kan være giftige for immunforsvaret i små børn.

Fakta om flourstoffer

- Fluorstofferne (PFC, PFAS, perfluorerede stoffer, fluorcarbon osv.) har mange forskellige navne, der alle dækker over en stor gruppe af kemiske stoffer, der blandt andet har vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber.

- Fluorstoffer bliver derfor brugt i en lang række hverdagsprodukter som tøj, sko, mademballage og plejeprodukter.

- Fluorstoffer bliver typisk brugt i pap, papir, tøj og andre tekstiler, der skal være vandtætte og fedt- eller smudsafvisende.

- Mad er den største kilde til fluorstoffer, anslår forskere. Du kan for eksempel finde stofferne i kød, mælkeprodukter og fisk. Drikkevand kan også indeholde fluorstoffer.

- Øget risiko for kræft, dårligere immunforsvar, øget abortrisiko, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser er blandt de negative effekter, som fluorstoffer kan have.

Kilde: Tænk

Annonce:

- Det vil sige, at det reducerer immunforsvarets evne til at forsvare os mod mikroorganismer. Det gør, at man ikke reagerer helt så godt på vaccination, siger Kristoffer Jarlov Jensen til Ekstra Bladet.

Ifølge Kristoffer Jarlov Jensen stammer Philippe Grandjeans studier fra bl.a. Færøerne og USA, og de har så gentaget det i en anden form i Guinea-Bissau.

- Det er altid godt at gentage et studie og så i et andet land. Og vi har fundet ud af, at de børn med et højt niveau af de her stoffer har givet et lavere antistofsvar. Det er bekymrende, da det indikerer, at det påvirker vaccinens effektivitet, siger Kristoffer Jarlov Jensen til Ekstra Bladet.

Ifølge forskeren fandt studiet også at børn med høje niveauer også havde flere sygdomssymptomer generelt.

- Det er også bekymrende, at vi har kunne se disse effekter selv i en vestafrikansk befolkning med relativt lave niveauer af stofferne. Danske børn har formentlig langt højere niveauer af PFAS, så de negative effekter kan være stærkere i danske børn, siger han til Ekstra Bladet.

Annonce:

Artiklen fortsætter under billedet ...

Corona-vaccine også i spil
- Kan du koble disse resultater direkte over på coronavirus-vaccinen?

- Philippe Grandjean har set på DTP-vacciner (difteri, stivkrampe og kighoste red.), mens vi har undersøgt mæslingevaccinen. Alligevel ser vi den samme effekt. Det betyder ikke, at vi også kan sige, at det er tilfældet med andre vacciner heriblandt en coronavirus-vaccine. Men det er bestemt ikke usandsynligt, at det også er tilfældet med den.

- Typisk i en normal befolkning vil nogen reagere godt på en vaccine, mens andre vil reagere dårligt, men PFAS-stoffer kan betyde at endnu flere vil reagere dårligere, siger Kristoffer Jarlov Jensen til Ekstra Bladet.

I 2019 og med effekt fra juli 2020 har Danmark som det første land i verden gjort perfluorerede stoffer forbudt i madindpakning. Der går dog fortsat lang tid, før vi bliver helt fri for det, da stofferne er svært nedbrydelige.

Annonce:

11 spørgsmål til professoren: Så tæt er vi i virkeligheden på en vaccine

Mathias' hjerne er Danmarks nye corona-våben

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
BREAKINGBREAKING
Annonce:
Annonce: