Dansk hønsebesætning ramt af fugleinfluenza

25.000 høns bliver aflivet som følge af smitte

En hønsebesætning i Tustrup ved Randers bestående af 25.000 dyr bliver aflivet, efter man har fundet den frygtede fugleinfluenza H5N8 på stedet.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Statens Serum Institut har foretaget prøver fra stedet, og mandag eftermiddag blev sygdommen påvist.

Det er første gang alvorlig fugleinfluenza er blevet fundet blandt hønsebesætninger siden 2016. Tidligere er den blevet konstateret forskellige steder i særligt Jylland blandt vilde fugle.

- Et udbrud af fugleinfluenza i tambesætninger er særdeles alvorlig for besætningen og en trussel for alle ejere af fjerkræbesætninger, for sygdommen har en høj dødelighed, siger veterinærchef i Fødevarestyrelsen John Larsen i pressemeddelelsen.

Hundredvis af fugle formentlig døde af fugleinfluenza i Sønderjylland

Opretter zone rundt om farm
Besætningen af fjerkræ vil senere på ugen blive aflivet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med Beredskabsstyrelsen. Samtidig vil der blive oprettet en zone på tre kilometer rundt om den smittede farm, hvor alle fjerkræbesætninger bliver underlagt særlige restriktioner, mens der bliver oprettet en tilsvarende zone på 10 kilometer, hvor man vil lave intensiv overvågning af vilde fugle og fjerkræbesætninger.

- Vi afliver den smittede besætning for at forebygge smittespredning og opfordrer fjerkræavlere i hele landet til at tage alle nødvendige forholdsregler. Det er bl.a. vigtigt, at de beskytter deres fjerkræ mod vilde fugle med overdækning og tag, lyder det fra John Larsen.

Stopper for eksport
Udbruddet på den danske farm har ikke alene betydning for den pågældende farm.

Således betyder internationale regler, at eksporten af æg, fjerkræ og fjerkræprodukter stopper til visse markeder uden for EU i mindst tre måneder. Handel med EU-landene kan dog foregå som hidtil.

Fødevarestyrelsen: Hold øje med døde fugle i naturen

Fugleinfluenza er meget alvorligt for fugle, og der er en høj dødelighed. Indtil videre er der dog ikke rapporteret om smitte til mennesker med de typer af fugleinfluenza, der cirkulerer i fugle i Europa.

H5N8 har langsomt bevæget sig mod Danmark den seneste tid. I oktober slog de hollandske myndigheder alarm efter et fund af sygdommen, og siden blev den også fundet i Tyskland. Også i blandt andet Sydkorea har man fundet fugle smittet med den dødelige sygdom.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Så hvad laver vi i Guinea?