Dansk hotelejer frygter fremtiden efter jordskælv

Den danske konsul og hotelejer på Kos, Heidi Poulsen Peridou, er bekymret for, om turister fravælger øen på grund af den meget negative omtale de seneste par år

Følg Samfund

KOS, GRÆKENLAND (Ekstra Bladet): Efter jordskælvet natten mellem torsdag og fredag ramte med en kraft på 6,7 på richterskalaen, er det ikke alle, der har været trygge ved at holde ferie i det græske ferieparadis. Og det bekymrer den danske hotelejer og konsul Heidi Poulsen Peridou.

- Vi har kæmpet de sidste mange år for at Kos’ image fra en partyø til en familieø. Og det syne jeg, at vi er lykkedes godt med. Og så kom flygtningene, og nu kom der et jordskælv. Det er ikke noget, vi har brug for, hvis vi gerne vil have folk herned, siger hotelejeren.

Kos var en af de øer, som flere tusinde bådflygtninge valgte tilbage i sommeren 2015. Og de mange dramatiske billeder, mener Heidi Peridou var med til at skræmme danskerne til at blive væk fra de græske ferieøer.

- De flygtninge, vi havde, forstyrrede ikke nogen eller lavede kriminalitet. Det var familier med små børn, og de flygtninge vi har bor nu alle sammen i en lejr. Vi var ikke forberedt på, at de kom. Vi er da kede af, at vi har fået dårlig omtale, fordi der er så mange små hoteller, som er så hårdt ramt, og som kæmper med at overleve, siger hun.

Ekstra Bladet på Kos: Så vilde er skaderne efter jordskælv

Jordskælvet dræbte to personer og sårede flere hundrede - heriblandt en dansk statsborgere.

- Vi er jo vant til disse rystelser, derfor jordskælv-sikrer vi også vores hoteller. Så man skal altså ikke bekymrer sig om, at det hele styrter sammen, siger hun.

Alt er ikke ødelagt
Den danske hotelejer fortæller, at der ikke skete de store skader i forbindelse med jordskælvet på hendes hotel, men at hun har fået mange mails fra Danmark fra gæster som frygter, at hele øen er smadret.

- Det er klart, at når medierne hele tiden viser de samme billeder af de gamle smadrede bygninger, at folk bliver bange. Det forstår jeg godt. Men vores hoteller er ikke ødelagte, vejene virker, lyset virker. Alt er ikke ødelagt, siger hun.

Heidi Peridou har boet på Kos de sidste 20 år, og hun regner bestemt ikke med, at hun skal forlade øen nogensinde.

- Men jeg er bekymret, fordi vi har været så hårdt ramt. Hvad bliver det næste. Men vi må bare fortælle folk og arbejde for, at de sidste års oplevelser ikke bliver en del af Kos’ image, siger hun.

Kraftigt efterskælv rammer populær ferieø

Gæster hjalp til
De seneste par dages oplevelser har dog alligevel sat sig lidt i den erfarne hotelejer. Efter 20 år på Kos har hun aldrig oplevet så voldsomt et jordskælv, som det der kom natten mellem torsdag og fredag.

- Jeg kan ikke huske, hvordan jeg kom ud af mit hus. Jeg ved bare, at alt mit eget og hotellets porcelæn blev smadret, siger hun og griner.

Der er stadig lidt overskud, selvom det har været en del dage uden særligt meget søvn, fordi tankerne har været på hotellet og ikke mindst gæsterne.

Efter jordskælvet styrtede hun mod hotellet for at hjælpe til, og til sin store overraskelse, så var det ikke kun hende og personalet, som hjalp med at rydde op efter de voldsomme rystelser.

- Folk var simpelthen så søde og forstående. De var selvfølgelig rystede, men der var mange, der begyndte at hjælpe med for eksempel at feje porcelæn op. Det var fantastisk at se, siger hun.

Hun var også på hospitalet fredag formiddag, hvor flere turister var blevet indlagt efter nattens voldsomme jordskælv.

- Der var virkeligt kaos, men da jeg kom tilbage nogle timer senere, så var der helt roligt. Mange var blevet udskrevet, og dem der skulle flyves til Athen og Kreta, var blevet sendt af sted, siger hun.

Alligevel er hun bange for, hvor meget det kommer til at fylde i fremtiden.

Der vil være mange flere tomme liggestole, hvis kriserne forsætter, frygter Heidi. Foto: Jonas Olufson
Der vil være mange flere tomme liggestole, hvis kriserne forsætter, frygter Heidi. Foto: Jonas Olufson
 

Rejsebureau: Der går nogle dage, før danskere igen køber rejser til Kos
I 2016 var danskernes fortrukne feriemål Spanien. Grækenland var derimod ikke så populær, og de ligger på 6. plads over danskernes yndlingsferiesteder.

Hos rejsebureauet Tui kan man i den grad mærke, at danskerne søgte væk fra de græske ferieøer de sidste to år.

- Der har generelt været en nedgang for hele branchen til Kos for sommeren 2015 og 2016 på cirka 10 procent - dog var øen ikke ligeså hårdt ramt som Lesbos, fortæller Nikolai Johnsen pressechef hos Tui til Ekstra Bladet og fortsætter:

Danske Sidsel var få meter fra dødsdiskotek: Jeg troede, at jeg skulle dø

- På den korte bane må vi forvente, at der lige går nogle dage, før danskerne begynder at købe rejser til Kos igen, siger Nikolai Johnsen og hentyder til fredagens jordskælv.  

I år er der sendt 2800 personer til Kos med Tui, og han mener ikke, at Heidi Peridou skal være bekymret for turismen på ferieøen.

- Jeg er ret sikker på, at hun vil få en rigtig god sommer i år og næste år, når der er blevet ryddet op efter jordskælvet, og forskrækkelsen har lagt sig. Næste sæson satser vi endnu mere på Kos og har lagt hele 45 procent flere rejser til salg, og dem er vi sikre på, at vi nok skal få solgt på den lange bane.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.