Dansk kendiskok raser over 'influencere': Taberagtigt!

- Selv en verdenskendt skuespiller som Pilou Abæk betaler, siger Guldkroen-kokken Umut Sakarya

Umut Sakarya, der ejer Guldkroen og Guldgrillen, langer ud efter bloggere, der vil betale for deres stegte flæsk med Instagram-indhold. Foto: Stine Tidsvilde
Umut Sakarya, der ejer Guldkroen og Guldgrillen, langer ud efter bloggere, der vil betale for deres stegte flæsk med Instagram-indhold. Foto: Stine Tidsvilde

'Tiggeri er det sidste nye', skriver den danske kendiskok Umut Sakarya til et billede, han har lagt på Facebook af Ekstra Bladets artikel 'Gider ikke arbejde: Nu tigger de om 75.000 kroner til ferie' om et ungt influencer-par, der bliver udsat for voldsomt nethad.

Ifølge kokken, der ejer restauranterne Guldkroen og Guldgrillen i København, får mange restauranter samme forespørgsler fra bloggere og 'influencere', som gerne vil spise gratis, fordi de så kan lave lidt 'larm' og give 'insta-love'.

Se også: Bloggere i shitstorm: Udnytter katastrofeområde

'Det er simpelthen for pinligt ... og super-taber-agtigt ... og utrolig fattigt', skriver kendiskokken til sit opslag.

Det er ikke første gang, at Umut Sakarya giver sin mening til kende råt for usødet. I august sidste slagtede han en kritisk gæst med en kommentar om, at 'sovsen ikke kan være lige så tyk som din mor'.

Til DR uddyber Umut Sakarya sit influencer-raseri.

- I min verden er alle gæster i restauranten jo vores ambassadører. Hvorfor skulle  lige netop nogle enkelte influencere få det gratis? Vi har jo i forvejen en masse kendte gæster, og de betaler altså også for deres mad. Selv en verdenskendt skuespiller som Pilou Asbæk betaler, siger Umut Sakarya.

Megafonen - 16. jun. 2019 - kl. 19:20 Jeppe Søe er træt af snotdumme realitystjerner

Han tvivler desuden på, at gratis måltider til bloggere har en reel værdi for ham, fordi man ikke kan være sikker på, om deres tusindvis af følgere er nogen, de har købt sig til.

- Jeg er jo ikke interesseret i likes fra folk, som bor i Bangladesh. De kommer jo aldrig til at købe stegt flæsk i min butik, siger Umut Sakarya til DR.

Se også: Gider ikke arbejde: Nu tigger de om 75.000 kroner til ferie

Kendiskokken har nu lagt en video på Instagram, hvor han også henvender sig til bloggere og influencere og minder dem om, at de skal huske at betale deres regning.

Umut Sakarya har selv over 35.000 følgere på sin Instagram-side, og er også influencer, som reklamerer for forskellige produkter på det sociale medie. Men han er ifølge DR tilknyttet et bureau, som hjælper ham med at finde kunder, der passer til hans kokke-brand.

Ekstra Bladet har flere gange uden held forsøgt at få en kommentar fra Umut Sakarya.

90 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere