Dansk klimadebattør kritiserer Greta Thunbergs FN-tale

Bjørn Lomborg langer ud efter den svenske klimaaktivist, som han mener overdramatiserer udfordringerne med klimaet

Se Greta Thunberg skælde ud på verdens ledere i sin tale under FN's klimatopmøde her. Video: AP

Den svenske aktivist Greta Thunberg er på rekordtid blevet verdenskendt for sin vedholdende kamp for klimaet.

Især efter den 16-årige teenager i hårde vendinger angreb verdens ledere for ikke at gøre nok i klimakampen i sin tale ved FN's klimatopmøde i New York 23. september.

Sidenhen har Greta Thunberg splittet både eksperter og almindelige mennesker. Nogle mener, at hendes hårde retorik er præcis, hvad der er brug for, hvis klimaet skal reddes, mens andre bedyrer, at den 16-årige, som lider af Aspergers syndrom, går for vidt. 

Den omstridte danske klimadebattør Bjørn Lomborg hører til den sidste gruppe. I en klumme i tyske Bild langer han ud efter den svenske klimaaktivist.

Det var især Greta Thunbergs følelsesladede tale til FN, der fik mange til at reagere på hendes kamp. For Tommaso Casalini har det nu fået konsekvenser. Foto: Andrej Ivanov/Reuters/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 1. okt. 2019 - kl. 10:07 Brutalt angreb på Greta kostede ham jobbet

Irriteret over Greta
Den 54-årige klimadebattør er især irriteret over Greta Thungbergs retorik, som han ikke mener tegner et korrekt billede af klimaudfordringerne.

'Ja, global opvarmning er reel og menneskeskabt. Gretas udsagn om, at klimaændringer er verdens ende, er dog ubegrundet,' indleder danskeren sin klumme i det tyske medie.

Bjørn Lomborg kritiserer efterfølgende den 16-årige skoleelevs påstand om, at menneskeheden er ond, hvis den ikke reagerer på videnskaben ved at sætte vores CO2-udslip drastisk ned omgående.

'CO2 har taget folk ud af fattigdom. Vi udsender ikke CO2 af ondskab. Det er snarere et biprodukt af at give menneskeheden adgang til et hidtil uset energiniveau. Vi behøver ikke længere at samle træ til ild i timevis, vores huse er ikke længere fyldt med røg. Vi har varme, køling, transport, lys, mad og mange muligheder samt en fordobling af vores forventede levealder. Intet af dette er dårligt.'

Artiklen fortsætter under billedet ...

Bjørn Lomborg er i dag direktør for Københavns Consensus Center og gæsteprofessor ved CBS. Foto: Torben Stroyer/Ritzau Scanpix
Bjørn Lomborg er i dag direktør for Københavns Consensus Center og gæsteprofessor ved CBS. Foto: Torben Stroyer/Ritzau Scanpix

Færre dør på grund af klimaet
Den danske klimadebattør pointerer efterfølgende, at verdens udledning af primært fossile brændstoffer har løftet mere end en milliard mennesker ud af fattigdom. Ikke at gøre det ville være ondt, mener Lomborg.

'Greta Thunberg mener, at klimaændringer fører til tab af menneskeliv. Det er imidlertid en kendsgerning, at vejrrelaterede katastrofer for 100 år siden dræbte en halv million mennesker hvert år. På trods af stigende temperaturer dræbes i dag kun 20.000 mennesker årligt af tørke, oversvømmelser, orkaner og ekstreme temperaturer - et fald på 95 procent. Og en moralsk prisværdig præstation.'

Afslutningsvist understreger den omdiskuterede klimadebattør, at Thunbergs krav om fuldstændigt at stoppe al brug af fossile brændstoffer inden 2028 er direkte idiotisk.

Det vil medføre en reel, global katastrofe, fastslår han.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Bjørn Lomborgs assistent, som skriver, at den danske debattør ikke er tilgængelig for en kommentar torsdag.

Samfund - 25. sep. 2019 - kl. 21:51 Se det her: Sådan klarer Thunberg sig uden manuskript

Se også: Nogle kalder hende ’klima-mongol’

Det gik verden rundt, da klimaaktivisten Greta Thunberg med våde øjne rasede direkte mod verdens ledere i denne uge. Foto: Ritzau Scanpix Intl. kendte - 29. sep. 2019 - kl. 13:08 Jeremy Clarkson angriber Greta Thunberg: 'Forkælede møgunge!'

Clarkson skældte i sidste uge ud på Greta Thunberg. Nu får han igen af sin 25-årige datter, Emily Clarkson. Samfund - 1. okt. 2019 - kl. 19:07 Kaldte Greta 'forkælet møgunge' - nu svarer Clarksons egen datter igen

978 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere