Annonce:
Annonce:

Dansk kran til 50 millioner brager ind i tysk bro

Under en skibstransport fra Rostock til Esbjerg bragede Esbjergs nye mobilkran ind i en tysk bro og forårsagede enorme skader

Kranen og skibet Meri efter kollisionen med broen. Foto: Axel Heimken/Ritzau Scanpix
Kranen og skibet Meri efter kollisionen med broen. Foto: Axel Heimken/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Der var stort drama onsdag aften i den nordlige del af den tyske storby Kiel, hvor al trafik både til lands og vands måtte stoppes.

Et finsk fragtskib læsset med Esbjergs nye mobilkran til 50 millioner kroner bragede nemlig ind i undersiden af den stærkt trafikerede bro Holtenauer Hochbrücken, som krydser Kielerkanalen.

Nu står Esbjerg Havn uden deres mobilkran, og myndighederne i Tyskland er i gang med at undersøge, hvem der bærer ansvaret for at smadre en af Tysklands mest trafikerede broer.

Godt nyt for Esbjerg Havn
Kranen, som blev produceret af den tyske gigant Liebherr, kostede Esbjerg Havn omkring 50 millioner kroner, og den var på vej fra Rostock mod Esbjerg, da kollisionen med broen skete.

Annonce:

Heldigvis for Esbjerg Havn er der allerede en ny kran på vej fra Liebherr uden ekstra beregning, hvilket havnens direktør, Dennis Juul Pedersen, er godt tilfreds med. Han oplyser til Ekstra Bladet, at den ankommer til Esbjerg Havn om cirka tre uger.

- Det er ret professionelt af selskabet, at de mister en kran, det har taget 12 måneder at fabrikere, og at de så næste dag fremskaffer en ny.

- Det er også heldigt, at det er en, vi har bestilt i Tyskland, og at den ikke skulle hertil fra Kina eksempelvis. Så havde det været lidt en anden snak, siger han til Ekstra Bladet.

Han oplyser samtidig, at kollisionen og forsinkelsen af kranen ikke har haft de store konsekvenser i Esbjerg. De har fortsat haft normal drift med deres ældre kraner, mens fornyelsen, som den nye kran skulle stå for, blot er rykket en smule.

En af de ældre kraner på Esbjerg Havn. Foto: Henrik Kastenskov/Ritzau Scanpix
En af de ældre kraner på Esbjerg Havn. Foto: Henrik Kastenskov/Ritzau Scanpix
 

Efterforskere i gang
Ved sammenstødet mellem den vestjyske kran og tyske bro blev broen dog beskadiget i sådan grad, at myndighederne først skal undersøge skaderne nærmere, før den igen kan åbne for trafik.

JydskeVestkysten skriver, at de tyske myndigheder samtidig undersøger, hvordan kollisionen overhovedet kunne finde sted.

Annonce:

Ifølge myndigheden Waterways and Shipping Authority (WSA) blev alle nødvendige sikkerhedstjek udført, inden fragtskibet sejlede under højbroen.

Dog var der en ting, som ikke blev gjort.

-  I slusen fra Kielfjorden ind til kanalen vil skibenes højde normalt blive målt med laser, forklarer Jörg Brockmann fra WSA til NDR.

- Men det var ikke muligt i dette tilfælde, fordi kranen var sort, og det var mørkt, fortsætter han.

Derfor blev der taget udgangspunkt i rederiets oplysninger om højde.

Ifølge WSA viste indlæsningspapirerne en højde på 38 meter, hvilket burde havde været rigeligt til, at fragtskibet uden problemer have kunnet have passeret under højbroen.

Det var det så tydeligvis ikke, og nu afhører det tyske politi vidner i sagen for at komme nærmere en forklaring.

Ingen personer kom til skade under ulykken.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Han arbejder for lidt og tjener for meget
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: