Dansk krypto-konge ramt af stort crash

Den danske krypto-konge Niklas Nikolajsen er blevet hårdt ramt af den voldsomme krypto-nedtur på det sidste. Han har tabt et trecifret millionbeløb

Explainer: Her er fidusen ved kryptovaluta.
Følg Samfund

Et trecifret millionbeløb.

Så meget har danske Niklas Nikolajsen tabt på krypovalutaens totale nedgang de seneste par uger. Det fortæller han i et interview med Børsen.

- Der er lidt panik i markedet, men ikke her. Det er de svage hænder, der bliver rystet ud af markedet. Selv har jeg mistet et trecifret millionbeløb i kroner, men jeg er sikker på, at jeg om to til tre år vil være glad for, at jeg ikke er gået i panik, siger ejeren af Bitcoin Suisse til Børsen

Den danske krypto-konge er ejer og bestyrelsesformand i Bitcoin Suisse, der tjener penge på at investere i kryptovaluta. Foto: Niklas Nikolajsen
Den danske krypto-konge er ejer og bestyrelsesformand i Bitcoin Suisse, der tjener penge på at investere i kryptovaluta. Foto: Niklas Nikolajsen
 

I flere dage har markedet været dalende, og onsdag tog det endnu et stort dyk. Det skete, efter Kina har forbudt landets finansielle institutioner og betalingsfirmaer fra at tilbyde services relateret til transaktioner med kryptovalutaer.

Desuden advarer Kina investorer mod spekulativ kryptoinvestering.

Bitcoin var onsdag nede med 22 procent, men prisen er nu justeret lidt, og valutaen endte nede med knap 15 procent for dagen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Niklas Nikolajsen
Foto: Niklas Nikolajsen
 

Tesla suspenderer
Et andet hak i tuden på kryptovaluta kom lørdag, hvor Elon Musk meldte ud, at Tesla droppede muligheden for at betale med bitcoin.

Årsagen til suspenderingen er ifølge Elon Musk at beskytte miljøet.

- Vi er bekymrede for den hurtigt voksende brug af fossile brændstoffer til bitcoin-udvinding og transaktioner. Især kulkraft, som har de værste udslip af alle brændstoffer, skriver han.

Han understreger, at kryptovalutaen på mange måder er en god idé.

- Vi mener, at den har en lovende fremtid. Men det kan ikke ske på bekostning af miljøet, skriver han.

Udvinding af bitcoin er baseret på komplicerede og tidskrævede dataprocesser, som kræver særligt udviklede dataanlæg i store centre. Blandt andet i lande, hvor elektriciteten kommer fra kulkraftværker.

Niklas Nikolajsen er dog langtfra imponeret over Elon Musk, som han kalder uansvarlig, fordi han tidligere har markedsført dogecoin for så selv at aflive bitcoin.

Ekstra Bladet har tidligere lavet en guide til, hvordan du bedst investerer i kryptovaluta.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time