Dansk maleri solgt for over 30 millioner kroner

På en auktion i New York blev buddene på et Vilhelm Hammershøi-maleri højere og højere

Et maleri af den danske kunstner Vilhelm Hammershøi er blevet solgt for svimlende fem millioner dollars på en auktion i New York.

Det svarer til 32 millioner kroner.

Det oplyser auktionshuset Christie's i en pressemeddelelse.

Der er tale om maleriet 'Interiør med kunstnerens staffeli, Bredgade 25', som forestiller et værelse på malerens bopæl i det indre København. Det blev malet i 1912.

Auktionen fandt sted 31. oktober i New York, men først nu vælger auktionshuset at løfte sløret for det bemærkelsesværdige salg.

Ifølge kommunikationsdirektør Stephanie Manstein fra Christie's er maleriets historie noget ganske særligt.

- Det har hverken været på markedet før eller været udstillet. Det har udelukkende været i private rum hos ejerne, siger hun til Ritzau.

- Det er blevet genopdaget, hvilket er en sjælden ting, tilføjer hun.

Selvom der er tale om et astronomisk beløb, er det ikke det dyreste Hammershøi-maleri.

Ifølge Christie's er det dyreste maleri af den danske kunstner maleriet 'Interiør med kvinde ved klaver'.

Det blev i 2017 solgt for hele 6,2 millioner dollars.

Danske Vilhelm Hammershøi levede fra 1864 til 1916.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen