Dansk mor har lavet kæmpe app-hit: - Meget overvældende

Danske Anja har lavet et kæmpe hit, der i øjeblikket bliver flået ned af hylderne i app-store.

En app med perler er blevet et stort hit (Foto: Privat)
En app med perler er blevet et stort hit (Foto: Privat)

Perler er et hit på smartphones i Dannmark

Det har den 30-årige mor til to Anja Takacs måtte sande, efter hendes perle-projekt gik live, og det dermed var muligt at downloade 'Det Perler' på diverse smartphones landet rundt.

Og så gik det ellers stærk. Ekstra Bladet har talt med den 30-årige kvinde, der oplyser, at hendes app lå nummer 1 efter bare få timer.

- Jeg er selvfølgelig meget overrasket og overvældet. Det er dejligt at have lavet noget, som tilsyneladende skaber en masse glæde blandt andre børn og forældre i Danmark, siger Anja Takacs til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Makeable
Foto: Makeable
 

Ifølge den 30-årige kvinde fik hun ideen, fordi hun tidligere har skrevet flere bøger om perler, men her bliver perlemønstrene en lille smule komplicerede. Derfor følte hun, at der var brug for et mere simpelt projekt.

- Mine andre mønstre er ret store og egner sig f.eks. godt til ophæng på børneværelserne, men de helt små mister ofte pusten med de store mønstre. Derfor ville jeg lave denne app, hvor det er mindre og mere simple mønstre, der er lige til at gå til for de små børn og deres forældre, siger Anja Takacs. 

Den danske mor har endnu ikke overblik over, hvor mange der rent faktisk har købt og downloadet app'en, da tallene først er tilgængelige efter 48 timer.

Hun forsikrer dog, at app'en er kommet for at blive.

- Lige nu er planen at skrive en ny bog, men vores app bliver ved med at eksistere, og så sent som onsdag aften blev der lagt nye mønstre ind.

Foto: Privat
Foto: Privat
 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen