' }); // var allowTopScroll = 'true' === 'true' && 'true' === 'true'; var allowTopScrollPrebid = '' !== 'false'; if ('false' === 'true') { var opener = '1563055200900'; var closer = '1563141599046'; var now = new Date().getTime(); var isOpen = (opener !== '' && closer !== '' && now > parseFloat(opener) && now < parseFloat(closer)); allowTopScroll = allowTopScroll && !isOpen; } var apn_segments = window.eb_segments || []; jppolApn.Initiation({ articleId: '6686011', banners: appBanners, debug: '' === 'true', device: 'desktop', eb_segments: apn_segments, // isFrontpage: 'false' === 'true', publisherId: parseFloat('1410923'), prebidTimeout: '1000', relativePath: 'ekstrabladet/nyheder/samfund', usePrebid: 'true' === 'true', test: '' === 'true', topscroll: allowTopScroll, topscrollPrebidAllowed: allowTopScrollPrebid, topscrollWeekCount: '7' }); window.jppolWallpaper = function (callFunx) { if (window.jppolApn.ebSkyskraper) { window.jppolApn.ebSkyskraper.findWallpaper(callFunx); } }
Annoncørbetalt - The Mummy

Dansk mumieforsker vil afsløre mumiernes hemmeligheder med CT-scanner

Hvad mon de gamle mumier skjuler? Snart kan det blive afsløret med moderne teknologi

Ny teknologi gør det muligt at 'udpakke' mumierne uden at ødelægge dem. Foto: Jose and Roxanne/Flickr
Ny teknologi gør det muligt at 'udpakke' mumierne uden at ødelægge dem. Foto: Jose and Roxanne/Flickr

Efter flere tusinde år under sandet gemmer mumierne stadig på hemmeligheder.

Men med hjælp fra moderne teknologi kan i hvert fald en del af det ukendte snart komme frem i lyset.

Det fortæller museumsinspektør og mumieekspert Anne Haslund Hansen, der har sin daglige gang på Nationalmuseet, hvor hun er ansvarlig for museets egyptiske udstilling.

Her har hun selskab af en række mumier - både mennesker og dyr - hvor nogle er pakket ud og andre stadig ligger svøbt i de tusinde år gamle klæder, de blev svøbt i i faraoernes Egypten.

De mumier, der findes på Nationalmuseet, er kommet til Danmark gennem de sidste 400 år. Foto: Rasmus Barud Thomsen
De mumier, der findes på Nationalmuseet, er kommet til Danmark gennem de sidste 400 år. Foto: Rasmus Barud Thomsen

Mumier skal skannes
Nationalmuseet har nemlig valgt ikke at åbne flere af deres mumier op, da det, uanset hvor nænsomt man gør det, er umuligt at pakke dem perfekt ind igen.

Samtidigt risikerer man at ødelægge både stof og mumie. Heldigvis findes der en anden løsning, som museumsinspektøren håber snart bliver til virkelighed.

Her kan man se, hvordan en CT-skanning kan afdække mumierne under stoffet uden at åbne det. Foto: Rasmus Barud Thomsen
Her kan man se, hvordan en CT-skanning kan afdække mumierne under stoffet uden at åbne det. Foto: Rasmus Barud Thomsen

- Med en CT-scanner, som man har på de store hospitaler, kan man undersøge mumierne i mindste detalje og se, hvordan de ser ud, hvilke smykker og amuletter de har på under tøjet og om deres hjerne er taget ud. Det bliver meget spændende, fortæller Anne Haslund Hansen, der på museet har omkring ti mumier, hun gerne vil have scannet for at se, hvilke hemmeligheder, de gemmer på.

Kort fortalt danner en CT-scanner snitbilleder af kroppen ved hjælp af et roterende røntgenrør, og bruges typisk til at give meget detaljerede billeder af kroppens indre organer. Foto: Jon Callas/Flickr
Kort fortalt danner en CT-scanner snitbilleder af kroppen ved hjælp af et roterende røntgenrør, og bruges typisk til at give meget detaljerede billeder af kroppens indre organer. Foto: Jon Callas/Flickr

En million mumier
Mumificering var ganske udbredt i Egypten fra omkring 3000 f.kr. indtil omkring år 300 efter vor tidsregning. Altså en periode på over 3000 år, hvor en betydelig del af den Egyptiske befolkning blev mumificeret.

Det præcise antal er ukendt, men det kan dreje sig om over en million mennesker, der endte som mumier. Og måden, de er mumificeret på, varierer meget.

Hvem ville ikke gerne vide, hvordan mumien ser ud under det omhyggeligt omviklede stof? Foto: Jose and Roxanne/Flickr
Hvem ville ikke gerne vide, hvordan mumien ser ud under det omhyggeligt omviklede stof? Foto: Jose and Roxanne/Flickr

- Det er eksempelvis ikke alle, der har fået taget hjernen ud, mens næsten alle har fået fjernet deres organer og indvolde bortset fra hjertet, som egypterne mente, man skulle bruge i efterlivet. Måden, folk er viklet ind, om det er tøj strimler eller hele dragter, de har fået på i lag, varierer også, forklarer Anne Haslund Hansen.

Denne mumie, en præstinde på 35 år, blev givet til en dansk rejsende i Egypten i 1878. Han krævede, at den blev åbnet, da han gav den til museet. Foto: Rasmus Barud Thomsen
Denne mumie, en præstinde på 35 år, blev givet til en dansk rejsende i Egypten i 1878. Han krævede, at den blev åbnet, da han gav den til museet. Foto: Rasmus Barud Thomsen

Mumier i film
Det er ikke kun på museer, at mumier har folks interesse. Film om 'levende' mumier har altid skræmt og fascineret publikum, og 8. juni kommer der en ny og actionfyldt mumiefilm til samlingen. Denne gang med Tom Cruise i hovedrollen som en tidligere soldat, der under en operation i Irak støder på en sagnomspunden mumie. Den årtusind gammel dronning vækkes til live i vores tid, mere ondsindet end nogensinde før. Du kan se traileren herunder.
(Artiklen fortsætter under videoen)

Vej til underverdenen
I den virkelige verden mumificerede egypterne deres afdøde, fordi de mente, at den afdødes ånd skulle bruge mumien i underverdenen, som de døde kom til. Den var altså et redskab for ånden til at leve videre efter døden.

Derfor blev der også ofret mad og vand til de begravede mumier, der enten i sarkofager eller blot indviklet i tøj, blev stedt til hvile i sandet.

Stoffet til mumificering har været en stor udgift for 3-5000 år siden, hvor der blev mange meter af det håndvævede stof til hver mumie. Foto: Mario Sánchez Prada/Flickr
Stoffet til mumificering har været en stor udgift for 3-5000 år siden, hvor der blev mange meter af det håndvævede stof til hver mumie. Foto: Mario Sánchez Prada/Flickr

Når mumificeringen var afsluttet fortsatte plejen af gravstedet med offergaver så længe familier og venner til afdøde havde mulighed for det.

Skjult i sandet
- Der gik typisk omkring 70 dage fra en person var død, til han eller hun blev begravet som en mumie. Kroppen blev tømt for organer gennem et lille hul i siden af kroppen, hjernen taget ud gennem næsen og kroppen blev udtørret ved hjælp af salt, som dækkede kroppen. Herefter smurte man måske olier på liget og viklede det ind i stof, fortæller Anne Haslund Hansen om processen, der var nøje skemalagt.

Herefter sørgede Egyptens tørre sand for resten, og mumier kan i dag holde næsten for evigt selv om de har været gravet op for længe siden.

De rigeste og vigtigste mennesker blev først mumificeret og derefter lagt i sarkofager og til sidst i en kiste. Foto: Rasmus Barud Thomsen
De rigeste og vigtigste mennesker blev først mumificeret og derefter lagt i sarkofager og til sidst i en kiste. Foto: Rasmus Barud Thomsen

Mangler midler til scanning
Det er kun få procent af Egyptens enorme sandområder, der er udgravet, og derfor - sandsynligvis - gemmer der sig mange flere mumier i sandet. Hvornår de bliver fundet, er blot et spørgsmål om tid og ressourcer.

Og mens vi venter på, at de dukker op, er det Anne Haslund Hansens håb, at hun grundigt kan undersøge dem, der allerede er fundet og befinder sig i Danmark. Der er dog en lille udfordring på vejen: Museet mangler penge til projektet.

-Vi håber, at vi finder pengene til CT-scanningen i den nærmeste fremtid, siger egyptologen og oplyser, at det drejer sig omkring to-tre mio. kr., som museet mangler til projektet.

Artiklen er sponseret af filmen The Mummy, der kan ses i biografen fra den 8. juni

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere