Dansk pizzakæde i problemer

Den danske pizzakæde Gorms Pizza er i problemer, efter man har udvidet for meget og nye spillere er kommet på markedet

Gorm Wiswehs mål var at få alle danskere til at spise ordenlige pizzaer. Nu kæmper han og kæden for overlevelse. Foto: Linda Johansen
Gorm Wiswehs mål var at få alle danskere til at spise ordenlige pizzaer. Nu kæmper han og kæden for overlevelse. Foto: Linda Johansen

Den danske pizza-kæde Gorms Pizza er i problemer.

Det seneste regnskab fra pizzakæden viser, at selskabet i 2019 kom ud med et underskud på 9,4 millioner kroner efter skat på trods af, at man omsatte for 90 millioner kroner.

Året forinden resultatet efter skat på 3,1 millioner kroner.

Maling knap tør
Forklaringen på underskuddet er ifølge en af bagmændene simpel.

- Da vi stiftede Gorms Pizza, havde vi et fast greb og alle fingre i pizzadejen, men de seneste år er det gået for stærkt. Malingen har knap nok været tør, før vi var igang med den næste restaurant. Man kan sætte rigtig meget på formel, men den der iværksætterpassion, som ligger i vores DNA, har vi ikke været klar til sprede så hurtigt, siger kok Gorm Wisweh til Berlingske.

Gorm Wishweh lægger navn til restaurantkæden og er sammen med fem andre blandt stifterne af virksomheden.

For to år siden solgte Gorm og de fem venner 67 procent af pizza-imperiet videre til den norske milliardkoncern Orkla.

Gorm Wisweh er kendt af de fleste danskere. Igennem en årrække har han lavet mad om morgenen i Go' Morgen Danmark på TV2. Foto: Linda Johansen
Gorm Wisweh er kendt af de fleste danskere. Igennem en årrække har han lavet mad om morgenen i Go' Morgen Danmark på TV2. Foto: Linda Johansen
 

Pizzakrig
Orkla har haft fokus på at åbne nye restauranter på tværs af landet. Den plan er dog langt fra gået som man havde håbet og virksomheden nærmer sig altså nu et tocifret millionunderskud.

Derfor er det ifølge Berlingske nu planen, at Orklas ejerandel i Gorms Pizza skal reduceres samtidig med, at flere af de gamle bærende kræfter skal tilbage i selskabet for at få det på ret køl.

Her er en særlig faktor en række nyåbnede pizzariaer, som Madklubbens kæde Frankies og Cofocos Corsa Pizza, der ifølge medstifter Christian Madsen har indledt en regulær pizzakrig i København.

Gorms Pizza blev stiftet i 2009, og der er i dag 12 restauranter fordelt på hele landet, efter tre restauranter den seneste tid har drejet nøglen om igen.

211 kommentarer
Vis kommentarer