Det er ikke mere end fire måneder siden, at den første plus-size model i verden var på forsiden af Sports Illustrated's swimsuit edition.
Men også herhjemme har vi modeller, der skiller sig ud fra den typiske model størrelse:
- Jeg synes, at alle kvinder i alle former er sexede, også selvom man er en størrelse 44, fortæller 28-årige Josephine Christensen, der til dagligt arbejder som model hos modelbureauet Le Management.
TV: Plus size-model skriver historie i Sports Illustrated
Vil gå internationalt
Josephine har arbejdet som model i fire år, men hun har aldrig tjent nok til at kunne leve af det. Derfor satser hun på en international karriere.
- Drømmen er at arbejde som model i USA. Der er et større marked for plus-size modeller der, end der er her i Europa, fortæller hun.
Hendes drøm om en international karriere er hun ikke så langt fra, som det lyder. For Josephine har allerede haft modeljobs i Tyskland og England, og hun håber snart på flere.
Fyldig kvinde provokerer: Her er bikini-kroppen
Vi skiller os ud
På trods af at den danske modebranche i længere tid har haft fokus på formede kvinder, så mener direktør hos Elite Model Mangement, Munir Bouylud, ikke at vi kan sammenligne os med det udenlandske marked:
- Det handler om udbud og efterspørgsel. Der er ikke så stor efterspørgsel på plus-size modeller i Danmark, fortæller han.
Munir mener, at markedet for plus-size modeller er større i eksempelvis USA end i Danmark:
- Der er mange flere plus-size butikker i USA, end der er her i Danmark. Så modelbureauerne bliver også kontaktet oftere, end vi gør her.
Mød Josephine Christensen i TV-klippet foroven, hvor hun er på shoppingtur i København.