Dansk politi advarer om spøgelsesbilister: Sådan håndterer du dem

Få betjentens gode råd til hvordan man skal håndtere en af motorvejens farligste trafikanter herunder

Hvordan ville du håndtere en spøgelsesbilist? Få politiassistent Christian Berthelsens gode råd her. Video: Discovery Networks Danmark.

Heldigvis har de færreste bilister oplevet en spøgelsesbilist på motorvejen, men for mange står det som en af de mindst ønskværdige situationer man kan opleve bag et rat.

Det er dog præcist, hvad en bilist kommer ud for i aftenens afsnit af 'Fanget på politiets kamera', hvor politiet overvåger bilisternes hastighed på en motorvejstilkørsel til Svendborgmotorvejen.

Der er umiddelbart ingen fartsyndere, men til gengæld får politiet øje på noget, der er meget farligere: En spøgelsesbilist.

- Det er så farligt, at det er farligt en gang til, fortæller politiassistent Christian Berthelsen om spøgelsesbilister på vejene.

- De kører med hastigheder på over 100 kilometer i timen, og når to køretøjer, med 100 kilometer i timen hver som minimum, kører ind i hinanden, så dør man. Det er der ingen mennesker, der overlever, man kan simpelthen ikke overleve det tryk, man kommer ud for, lyder det fra betjenten.

Heldigvis har Christian Berthelsen gode råd til hvad man skal gøre, hvis man skulle være så uheldig at møde en spøgelsebilist. Hør hvad de er, og se hvordan spøgelsesbilisten bliver stoppet i videoen over artiklen.

Du kan se spøgelsesbilisten og andre vanvittige situationer fra de danske veje i 'Fanget på politiets kamera' tirsdag klokken 20 på Kanal 5 og på dplay.

34 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere