Dansk politi fløj flygtninge til Afghanistan - og tilbage til Danmark igen

En far og mor og deres barn og en 20-årig mand fik en lang flyvetur med dansk politi

Følg Samfund

Rigspolitiet bekræfter overfor Politiken lørdag, at 16 tvangsudviste asylsøgere tirsdag blev fløjet til Kabul i Afghanistan.

Fire blev taget med retur, fordi de afghanske myndigheder afviste at modtage dem. De var tilsyneladende slet ikke afghanere, skriver Politiken.

Per Fiig, leder af Nationalt Udlændingecenter i Rigspolitiet siger til Politiken, at udsendelsen blev gennemført med en chartret flyvning.

- De afghanske myndigheder afviste at modtage 4 personer, da der blev rejst tvivl om deres nationalitet. Disse 4 personer blev derfor taget med tilbage til Danmark, siger han til Politiken.

Hjemløs dansker taber sag mod flygtninge

Politi bruger tåregas mod venligboere: Delte mad ud til 30 flygtninge

Tre af personerne er en mor, en far og deres fælles barn. Den fjerde er en 20-årig mand, som angiveligt er iraner.

Ifølge Per Fiig er de returnerede udlændinges nationalitet ikke endegyldigt klarlagt. Udlændingemyndighederne har tidligere afgjort, at de pågældende skulle udvises til Afghanistan ud fra en forståelse af, at de høre hjemme der.

Rigspolitiet bekræfter, at der var tale om en såkaldt grænsefremstilling, hvor man præsenterer den udviste for indrejsemyndigheden 'på grænsen', det vil typisk sige i en lufthavn.

Ifølge Politiken sår flere af de udviste afghanere, som måtte blive i Kabul, tvivl om forløbet ved grænsefremstillingen. De siger, at flere af dem i første omgang blev afvist af de afghanske myndigheder. Men efter forhandlinger med den danske delegation blev de så alligevel accepteret.

Politiet er nu i færd med at udarbejde en rapport om forløbet, skriver Politiken.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.