Dansk politi: Her er det 'vildeste' om de unge i Prag

Dansk politi er taget til Prag i vinterferien for at holde øje med de unge. Indtil videre har de ikke haft meget at lave

Dansk politi har for andet år i træk valgt at sende danske betjente til Prag for at hjælpe til med at håndtere de mange danske unge i hovedstaden. Billedet her er fra et tidligere år i Prag. (Arkivfoto: Anthon Unger)
Dansk politi har for andet år i træk valgt at sende danske betjente til Prag for at hjælpe til med at håndtere de mange danske unge i hovedstaden. Billedet her er fra et tidligere år i Prag. (Arkivfoto: Anthon Unger)

Flere hundrede danske gymnasieelever er igen i år taget til den tjekkiske hovedstad, Prag, for at holde vinterferie, og indtil videre er det danske politi tilfreds med de unges opførsel i hovedstaden.

- Indtil videre går det præcis, som vi ville have, det skulle gå. Der har været god stemning, og der har kun været en enkelt episode, hvor en ung dansker fik en bøde for at tisse i en port, siger Thomas Kristensen, kommunikationsrådgiver hos Rigspolitiet.

Ifølge tjekkisk politi har der dog været en episode mere mellem en dansker og tre svenskere i nat. Det fortæller det tjekkiske politis talsmand, Thomas Hulan til BT. De tre svenskere skulle angiveligt have angrebet danskeren. Sagen bliver nu undersøgt.

Ekstra Bladet har forsøgt at få et indblik i sagen fra Danmarks ambassadør i Prag, Christian Hoppe, men han kender ikke til de nærmere detaljer om sagen.

Netavisen Prague Post skriver, at tjekkisk politi ifølge CTK forventer, at der vil være omkring 900 danskere, 1800 svenskere og 300 nordmænd, som sætter deres præg på hovedstaden i denne uge.

Første gang det danske politi tog til Prag var i 2013, hvor unge danskere stod bag en lang række lovovertrædelser. Derfor sendte politiet fire betjente af sted til Prag sidste år, hvilket minimerede antallet af overtrædelser. For at fortsætte den gode udvikling har de sendt tre betjente med igen i år.

- Vi har gode erfaringer med at samarbejde med vores tjekkiske kollegaer, og de unge er også glade for, vi er der, siger Thomas Kristensen til Ekstra Bladet.

Set fra den danske buschauffør Leif Rolle Pallesens øjne har der dog været skår i glæden omkring Prag. For som Ekstra Bladet kunne berette tidligere i dag, blev han udsat for trusler af flere unge gymnasieelever, som blandet andet røg hash og smed med affald i hans bus.

Chauffør på Prag-tur: Sådan svinede de unge min bus til

Er du ung og i Prag i uge 7 og oplever du noget helt særligt, så tip os på 1224@eb.dk eller sms 1224 (koster alm. smstakst)

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter