Dansk rederi redder 222 bådflygtninge ud for Libyens kyst

Rederiet Torm blev kontaktet af italienske myndigheder, der bad om hjælp til at redde flygtninge i Middelhavet

Det danske rederi Torm bjærgede søndag 222 flygtninge i Middelhavet ud for Libyens kyst. (Foto: Thomas Tolstrup)
Det danske rederi Torm bjærgede søndag 222 flygtninge i Middelhavet ud for Libyens kyst. (Foto: Thomas Tolstrup)

Det danske rederi Torm har søndag bjærget 222 flygtninge i Middelhavet ud for Libyens kyst ved Zawiya.

Det oplyser rederiet i en pressemeddelelse.

Torm blev kontaktet af italienske myndigheder og blev bedt om at bistå redningsaktionen.

Torms skib, Torm Arawa, ankom til stedet søndag klokken 11.30 lokal tid. Den italienske kystvagt bad skibet om at samle flygtningene op fra to både, og klokken 14 var i alt 222 flygtninge reddet.

Personalet om bord gav mad, vand og tæpper til flygtninge.

Efter kystvagtens instrukser fortsatte Torm Arawa til Port Reggio Calabria i Italien, hvor de 222 personer blev modtaget af italienske myndigheder.

- Jeg er glad for, at vores mandskab i tråd med vores anvisninger og procedure reddede så mange liv, lyder det fra Jesper Jensen, direktør i Torms tekniske afdeling, i pressemeddelelsen.

Også et norsk skib reddede mandag mere end 600 flygtninge fra to træskibe i den sydlige del af Middelhavet, oplyser det norske politi på Twitter.

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere