Dansk selskab bløder massivt på børsen

Bioportos aktiekurs er faldet 18 procent mandag morgen

Det danske biotekselskab Bioporto er mandag morgen sendt ud i et sandt blodbad på børsen, og i skrivende stund er selskabets aktiekurs faldet 18 procent.

Baggrunden er, at Bioporto har trukket en ansøgning om godkendelse af børneudgaven af nyretesten NGAL tilbage i USA.

Det skriver Børsen.

Selskabet har fået brev fra den amerikanske myndighed FDA, der har betydet, at virksomheden ikke har grundlaget for at fortsætte med ansøgningen.

Selskabet forventer dog genoptage ansøgningen i den sidste del af 2019.

Investeringsøkonom ved Nordnet skriver i en kommentar:

'Investorerne har prøvet det før. At håbet er lysegrønt, men at de efterfølgende ser det blegne, når FDA vender tommelfingeren nedad for produktet, eller som minimum kræver yderligere data.'

'Måske er det det, som er ved at ske igen. Uanset hvad har Bioporto og aktien haft en evne til at komme tilbage igen. Kursen vil svinge og falde i dag, men måske kan aktien som en anden korkprop igen rejse sig på et senere tidspunkt.'

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere