Dansk storke-'mirakel': Ikke set siden 1963

De danske fans af storkene klapper i deres hænder disse dage. I Lemvig kommune er der nemlig født unger for første gang siden 1963

Nu kan de mange forbipasserende glæde sig til at opleve danske storkeunger. Foto: Storkene.dk
Nu kan de mange forbipasserende glæde sig til at opleve danske storkeunger. Foto: Storkene.dk

Der er gode nyheder, hvis du er naturelsker i Danmark.

Det nyeste storkepar i Vestjylland - og Danmark generelt, kan nemlig fejre, at de er blevet forældre.

I reden i Bækmarksbro er der fundet unger, som eksperter fra storkene.dk mener vil være flyveklar allerede i august.

Og den gode nyhed er den første af sin slags siden 1963, derfor omtaler Mogens Lange Petersen det da også som noget nær et mirakel.

'Der er nærmest tale om et mindre mirakel, at der er nu er storkeunger på denne egn. Reden befinder sig nemlig flere hundrede kilometer fra nærmeste beboede storkerede og langt fra de større kolonier af storke, der findes i Sydslesvig', lyder det fra eksperten i storke til storkene.dk.

Storkeparret Kjeld og Yvonne bliver da også spået gode chancer som forældre til de nyfødte.

'Da det er et ungt storkepar, ser man ofte, at forældrestorkene kan have svært ved at finde ud af, at passe ungerne. Derfor har vi givet storkeparret en hjælpende hånd i form af udlægning af fisk. Så kommer storkeungerne i alle tilfælde ikke til at sulte og dermed er det primært kulde og regn, der kan tage livet af ungerne', fortæller han.

Bliver hjulpet med mad
Lige nu bliver storkene hjulpet med fisk for at have nok mad, men det er meningen, at de senere skal klare sig selv.

'Det er nemlig meningen, at storkene skal klare sig selv. Men på kort sigt, er vi nødt til at sikre, at storkeparret får unger på vingerne og dermed kommer tilbage for at yngle til næste år', lyder det fra Mogens Lange Petersen.

Om en af ungerne skal hedde Børge, er der ingen meldinger om endnu, men mon ikke, chancen er stor.

Se også: Danske storke skaber trafikproblemer

90 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere