Dansk succes-kæde sat til salg

Den populære danske restaurantkæde Madklubben vil til udlandet

Anders Aagaard har haft stor succes med Madklubben. Nu går han efter udlandet. Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix
Anders Aagaard har haft stor succes med Madklubben. Nu går han efter udlandet. Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix

Restaurantkæden Madklubben er blevet sat til salg og skal finde en ny ejer, der kan være med til at få kædens koncepter ført til udlandet.

Det skriver Finans.dk.

- Vi er gode til at lave mad og restauranter, men hele den her fagre verden med kapitalfonde og investorer og due dilligence - og jeg skal komme efter dig - det har vi behov for nogen til at hjælpe os med, siger Madklubbens stifter og administerende direktør Anders Aagaard til Finans.dk.

Kædens restauranter er placeret i København, Esbjerg og Aarhus.

Se også: Kontroversiel burgerbar lukker

Det er Deloittes corporate finance-afdeling, der kommer til at stå for salget, da Anders Aagaard og teamet ikke har selv særligt godt styr på at sælge en virksomhed, som han forklarer det til Finans.dk.

Alene i København har Madklubben 15 forskellige lokationer, mens der er fem i Aarhus og en enkelt i Esbjerg.

Det er endnu uvist, hvilket prisskilt der sættes på kæden.

Kæden blev startet i 2007, og Aargaard har blandt andet vundet prisen som Årets Københavner samt været dommer i madlavningsprogrammet Masterchef.

Aarhusianske Wassim Hallal er en af de topkokke, der har plus på kontoen. Foto: Anders Brohus Kendte Så meget tjener Michelin-kokkene

Se også: Dansk stjernekok headhuntet til luksushotel i tropeparadis

22 kommentarer
Vis kommentarer