Dansk Sygeplejeråd følger problemerne på 1813

Dansk Sygeplejeråd ser med alvor på de dårlige arbejdsforhold på Akuttelefonen, men vil give Region Hovedstaden ro til at forsøge at forbedre forholdene selv

Hovedstadens Akutberedskab udsætter de ansatte for grove sundhedsmæssige risici, lyder det i nye påbud fra Arbejdstilsynet. Arkivfoto: Jonas Olufson
Hovedstadens Akutberedskab udsætter de ansatte for grove sundhedsmæssige risici, lyder det i nye påbud fra Arbejdstilsynet. Arkivfoto: Jonas Olufson

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

I Dansk Sygeplejeråd ser man med alvor på de dårlige arbejdsforhold, som deres medlemmer på Akuttelefonen udsættes for, når de går på arbejde.

Ekstra Bladet kunne tidligere i dag fortælle, hvordan Region Hovedstadens Akutberedskab har fået flere påbud fra Arbejdstilsynet, efter tilsynsførende fra Arbejdstilsynet tidligere på året var på besøg på i callcentret på Telegrafvej i Taastrup.

Af tilsynsrapporten kan man læse, at det psykiske arbejdsmiljø på stedet er så dårligt, at de ansatte risikerer 'stress og stressrelaterede sygdomme som fx. angst, depression og hjertekarsygdomme', ligesom der er tilfælde hvor sygeplejersker går 'grædende hjem fra arbejde'.

Se også: Skarp kritik af 1813: - Det er en slaveanstalt

- Det skal være sundt og sikkert at gå på arbejde som sygeplejerske. Uanset hvor man er ansat, siger kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Kristina Robins til Ekstra Bladet.

Dansk Sygeplejeråd vil dog først give Region Hovedstaden mulighed for at rette op på vilkårene, før man vil gå yderligere ind i sagen.

- De forhold, Arbejdstilsynet her kritiserer, er faktisk noget, som man rent faktisk kan organisere sig ud af. Hvis der er vilje til det hos arbejdsgiver. Derfor følger vi også sagen og ser frem til opfølgningsnotatet fra Arbejdstilsynet for at sikre os, at de arbejdsmiljømæssige problemer, som fremgår af påbudet, løses, tilføjer Kristina Robins.

Hovedstadens Akutberedskab udsætter de ansatte for grove sundhedsmæssige risici, lyder det i nye påbud fra Arbejdstilsynet. Arkivfoto
Hovedstadens Akutberedskab udsætter de ansatte for grove sundhedsmæssige risici, lyder det i nye påbud fra Arbejdstilsynet. Arkivfoto
 

Ekspert: Alvorlige påbud

Ekstra Bladet har bedt professor ved Syddansk Universitet Peter Hasle om, at læse Arbejdstilsynets afgørelse igennem. Han er en af Danmarks førende eksperter i arbejdsmiljø og herfra er dommen klar.

- Når det gælder det psykisk arbejdsmiljø, er det meget kompliceret at bedømme. Derfor skal det være relativt grelt, før Arbejdstilsynet giver påbud. Når man ser rapporter i den her boldgade, så er det alvorligt, lyder vurderingen fra Peter Hasle.

Han påpeger, at de ansatte udsættes for alvorlige sundhedsmæssige risici så længe forholdene ikke forbedres.

Peter Hasle understreger, at man på en arbejdsplads som Akuttelefonen ikke kan undgå mentalt krævende opkald. Men arbejdspladsen kan blive markant bedre til at følge op på sygeplejerskernes mentale udfordringer.

- Registreingsregimet ligger næsten indbygget i teknologien i callcentre som Akuttelefonen. Alt er som udgangspunkt registreret. Derfor skal arbejdsgiverne være meget omhyggelige med at organisere arbejdet, så medarbejderne ikke føler sig overvågede eller miskrediteret. Det er man åbentlyst mislykket med her, siger professoren.

Overvågning skyldes politisk pres
Af Arbejdstilsynets påbud fremgår det, at en central del af problemerne med det dårlige arbejdsmiljø for sygeplejerskerne er et stramt it-system, hvor sygeplejerskerne minutiøst skal registrere, hvad de bruger deres arbejdstid og ikke mindst pauser på.

Blandt andet skal sygeplejerskerne registrere, hver gang de går på toilet. Ekstra Bladet har talt med en række sygeplejersker der beskriver, hvordan de føler sig overvåget og hvordan antallet af toiletpauser påtales af mellemledere på arbejdspladsen.

Et system, der ifølge ledelsen på Akuttelefonen udspringer af stramme politiske mål for antallet af opkald, den enkelte sygeplejerske skal besvare i timen.

Se også: Hård kritik af 1813: Det koster liv

Ingen kommentar til toiletbesøg
Dansk Sygeplejeråd vil dog ikke forholde sig til deres medlemmers frustrationer over overvågningen af antallet af deres toiletbesøg.

Direkte adspurgt, hvad fagforeningen tænker om kravet til deres medlemmer om, at de minutiøst skal registrere deres arbejdstid herunder mindre pauser til toiletbesøg, lyder svaret:

- Det er vores erfaring, at det, der kendetegner attraktive arbejdspladser er et godt arbejdsmiljø, høj faglighed og indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse, siger kredsformand Kristina Robins.

- Den type arbejdspladser har lettere ved at tiltrække og fastholde medarbejdere, og det er en erfaring, vi ofte har delt med Akutberedskabet i Region Hovedstaden, lyder svaret fra kredsformand Kristina Robins.

Otte opkald i timen

Sygeplejerskerne i Akutberedskabet er pålagt en række effektivitetskrav. I realiteten betyder det, at sygeplejerskerne skal besvare otte på Akuttelefonen i timen. For at det kan lade sig gøre, er deres tid skarpt tilrettelagt.

Sygeplejerskerne sidder i båse med fire skærme. Skærmene giver blandt andet sygeplejerskerne overblik over antallet af patienter i kø.

For at sikre, at tiden bruges bedst muligt, registrer sygeplejerskerne hver eneste handling, de udfører i Akutberedskabets computersystemer. Hver gang en ny opgave eller pause påbegyndes, starter et stopur.

På den måde kan chefen overvåge, hvor længe sygeplejersken bruger på den enkelte opgave. Det gælder også tissepauser, som registres via en knap sygeplejerskerne forklarer officielt hedder 'Fem minutter privat', men populært kaldes 'tisseknappen'.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

67 kommentarer
Vis kommentarer