Dansk teenager fik afslag: Nu omsætter han for 5 mio.

19-årige Daniel sælger i dag svømmeudstyr for 5 millioner kroner på internettet og er nomineret som Danmarks bedste e-købmand - og han går faktisk også i gymnasiet

19-årig Daniel er elitesvømmer og gymnasie-elev. Men samtidig har sin egen virksomhed, hvor han omsætter for mere end 5 millioner kroner. (Foto: Privatfoto)
19-årig Daniel er elitesvømmer og gymnasie-elev. Men samtidig har sin egen virksomhed, hvor han omsætter for mere end 5 millioner kroner. (Foto: Privatfoto)

For ca. halvandet år siden, da Daniel Johannesen kun var 17 år gammel fik han fra statsforvaltningen to klokkeklare afslag med henblik på at drive virksomhed.

Det slog imidlertid ikke Daniel ud. I dag sælger han nemlig svømmeudstyr for 5 millioner kroner via sit firma Watery.dk og er for nylig blevet nomineret som Danmarks bedste e-købmand af Foreningen for Dansk Internethandel 'FDIH'. En imponerende præstation af den unge mand, når man tænker på, at han samtidigt går på gymnasiet og i øvrigt er elitesvømmer.

- Jeg har knoklet rigtig meget det sidste halve år. Jeg går på gymnasiet på alle hverdage indtil kl. 13.00. Så kører jeg direkte ned i mine forretningslokaler og mit lager og arbejder ofte frem til et par timer efter midnat. Jeg har en seng stående på lageret, så jeg overnatter ofte på mit lager, fordi det er lettere end at cykle hjem i tyve minutter midt om natten, fortæller Daniel til Ekstra Bladet.

Familien hjælper til
Daniel driver webshoppen Watery.dk, der har sine lokaler på gågaden i Horsens. Herfra sælger han 800 forskellige produkter svømmeudstyr lige fra svømmebriller til svømmefødder og badetøj. Han har tre ansatte freelancere, der arbejder fra 5 til 15 timer om ugen med markedsføring, udvikling og facebook.

- Min far står for hele regnskabet, og mine små brødre tager sig af at pakke mine varer på lageret. Det er således også en slags familie-forretning, fortæller Daniel til Ekstra Bladet og tilføjer, at hans mor havde en betingelse for, at han fik lov til at starte Watery.dk, nemlig at han samtidigt ville gennemføre sin gymnasie-uddannelse.

(artiklen fortsætter under billedet)

19-årige Daniel ses her i sit store lager med svømmeudstyr, der ligger på gågaden i Horsens. (Foto: Thomas La Cour)
19-årige Daniel ses her i sit store lager med svømmeudstyr, der ligger på gågaden i Horsens. (Foto: Thomas La Cour)
 

Besøg af 15.000 kunder
I år regner den 19-årige Daniel med at få besøg fra ca. 15.000 kunder i sit firma samt at få en omsætning på den gode side af 5 millioner kroner. Men det hele kunne sagtens være endt med ingenting, før det overhovedet var startet. Da Daniel ønskede at starte virksomheden i sommeren 2016, var han nemlig stadig 17 år og derfor umyndig med henblik på at drive virksomhed. Det søgte han kompensation for hos statsforvaltningen. Men efter tre måneders ventetid, fik Daniel et klart afslag i to omgange.

- De mente at det var for risikabelt, at vi tilbød prismatch samt havde livechat fra 08-21. Noget som mange andre webshops og vi selv i øvrigt tilbyder i dag. Grundlæggende syntes jeg, afslaget var til grin, og både mig og min far blev helt paf. Jeg troede netop, at staten og politikerne gerne ville have flere unge iværksættere, forklarer Daniel.

Købte udstyr for 125.000 kroner
På tidspunktet for afslaget havde Daniel allerede købt svømmeudstyr hjem for 125.000 kroner. Halvdelen havde han selv sparet op fra sin konfirmation, samt fra arbejde i Bilka, mens han lånte den anden halvdel af pengene af sin far.. Det var  også Daniels far, der endte med at redde virksomheden, i det de valgte at stifte virksomheden i farens navn, når nu Daniel ikke kunne få lov.

- Det var lidt en nødløsning, og i sidste ende betød det ikke det store for mig, fordi jeg bare ville det så meget. Men jeg ved, at mange flere unge med mod på iværksætteriet bliver stoppet allerede her, og det er simpelthen ikke i orden, når politikerne prædiker så meget om mere iværksætteri. Jeg syntes det er dobbeltmoralsk, siger Daniel.

Vil udvide i Skandinavien
Watery.dk er stadig på papiret ejet af Daniels far. Men allerede i løbet af en måned bliver forretningen officielt overdraget til ham selv. Og når Daniel til sommer er færdig med gymnasiet, vil han sætte fuld tryk på med henblik på at opfylde sine ambitioner.

- Jeg har aldrig rigtig lagt skjul på mine ambitioner. Før jeg overhovedet havde min første kunde, var mit mål at blive den største i Danmark og derefter indtage resten af Skandinavien. I dag er vi tæt på at have nået det første, og planen er at lancere en svensk shop i starten af næste år.

1 af 2 19-årige Daniel ses her i sit store lager med svømmeudstyr, der ligger på gågaden i Horsens. (Foto: Thomas La Cour)
2 af 2 19-årig Daniel er elitesvømmer og gymnasie-elev. Men samtidig har sin egen virksomhed, hvor han omsætter for mere end 5 millioner kroner. (Foto: Privatfoto)
98 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere