Dansk turist i faretruende fald: Her knækker faldskærmen

Den 70-årige danske kvinde fik en mere dramatisk tur, end hun havde forventet

Se det dramatiske uheld her. Video: Engair Tandem Paragliding

Er du den danske kvinde i uheldet, eller kender du hende? Så vil vi meget gerne tale med dig - tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk.

Det var første gang nogensinde, da en 70-årig dansk kvinde i fredags skulle prøve tandem-paragliding i byen Alanya i Tyrkiet. Men den danske turist fik mere dramatik, end hun havde forventet, da en faldskærms-snor pludselig knækkede midtvejs i luften. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Herefter røg den danske kvinde ud i et faretruende fald mod havet sammen med den tyrkiske paragliding-pilot Tulgay Ozden, der dog nåede at udløse en reserve-faldskærm, før de ramte havet med stor fart.

Det viser en dramatisk video fra det tyrkiske firma 'ENGair Tandem Paragliding', der havde arrangeret paragliding-turen for den danske kvinde.

I starten af paragliding-turen er alt fryd og gammen, og man kan tydeligt se, at den 70-årige danske kvinde smiler af glæde over den spændende tur. Men da faldskærms-snoren pludselig knækker stivner smilet, og der er pludselig kaos, mens parret med stor fart styrter ned mod havet, inden piloten får udløst reserve-faldskærmen.

Undervandsbilleder af parret, efter at de er styrtet i havet. Foto: ENGair Tandem Paragliding
Undervandsbilleder af parret, efter at de er styrtet i havet. Foto: ENGair Tandem Paragliding

På videoen ser man også, hvordan den tyrkiske pilot og den danske kvinde rammer havet. Og via undervands-optagelser kan man også se, hvordan de efterfølgende kæmper nede i vandet for at komme op til overfladen.

Piloten Ozden fortæller, hvordan den 70-årige danske turist bevarede roen under hele det dramatiske fald, og at hun nøje fulgte alle hans instruktioner, inden de ramte vandet.

To dage efter uheldet var man i stand til at se videoen, der nu vil blive benyttet som undervisnings-materiale for kommende paragliding-piloter.

Ifølge piloten Ozden virkede den danske kvinde upåvirket af den dramatiske episode. Hun lovede, at hun ville vende tilbage for at tage en ny tur med paragliding til næste år.






1 af 2 Undervandsbilleder af parret, efter at de er styrtet i havet. (Foto: ENGair Tandem Paragliding)
2 af 2 
107 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere