Dansk vaccineaftale: Et godt tegn

Danmark har to seriøse bejlere til en mulig coronavaccine. Men der er mange trin tilbage, som en ekspert her prøver at optegne

Over 100 forskellige projekter forsøger at finde frem til en vaccine mod covid-19. Foto: Dadu Ruvic/Reuters
Over 100 forskellige projekter forsøger at finde frem til en vaccine mod covid-19. Foto: Dadu Ruvic/Reuters

Det er positivt for Danmark, at vi efter onsdagens aftale mellem biotekselskabet Bavarian Nordic og AdaptVac har to lovende vaccineprojekter på dansk jord. Men vi skal ikke begynde at glæde os for hurtigt, vurderer Flemming Konradsen, professor i global miljøsundhed, over for Ekstra Bladet.

- Det er rart, at en danskbaseret virksomhed støtter udviklingen, og at Danmark er med så langt fremme. Men der er ikke noget, der siger, at forkøbsretten til vaccine fra et dansk firma behøver tilfalde danske myndigheder.

- Vi må jo huske, at virksomheder er virksomheder, og det her kommer til at blive et helt vildt marked. De kan jo i princippet gå til myndigheder i hele verden, og der kan man jo forestille sig, at de vælger dem med de bedste betingelser.

I øjeblikket er der ikke nogen virkende vaccine mod covid-19. Storbritannien har dog sikret sig tre forskellige typer af mulige vacciner - i alt 230 millioner mulige doser. Foto: Dado Ruvic/Reuters
I øjeblikket er der ikke nogen virkende vaccine mod covid-19. Storbritannien har dog sikret sig tre forskellige typer af mulige vacciner - i alt 230 millioner mulige doser. Foto: Dado Ruvic/Reuters
 

Det vilde vesten
Vaccine-kapløbet er i fuld gang. Og det kan blive et kaotisk forløb, hvor regeringer verden over vil kæmpe for at lave forhåndsaftaler med håbefulde producenter.

De vil alle være interesserede i at være på forkant og kunne love befolkningen vaccine som de første.

- Der er stor national interesse i at sikre sig adgangen til de mest effektive, mest dækkende vacciner. Det bliver i bund og grund alles kamp mod alle. Det bliver et spørgsmål om, hvem der får retten til de forskellige vacciner først. Om det bare bliver dem med flest penge, uddyber Konradsen.

Onsdagens aftale gik ud på, at Hellerup-baserede Bavarian Nordic købte rettighederne til en teknologi, der er udviklet af AdaptVac, et forskningsprojekt med hovedsæde på Københavns Universitet.

Den særlige teknologi kaldes 'capsid virus like particle' eller vlp. Det var opfølgningen på en foreløbig aftale, som de allerede havde indgået med Bavarian Nordic i maj.

Et tegn på, at vaccine-udviklingen har nået et nyt stadie, siger Konradsen.

I branchen er det kutyme, at forskere modtager såkaldte 'milepæls-betalinger', når man er nået videre i forskningen. Det kan f.eks. være, at man er nået videre fra at lave forsøg på mus og andre dyr og til mennesker.

- Hver gang man når en ny 'milestone', vil det udløse en ny betaling til dem, der ejer patentet.  Det her projekt er nået næste skridt i udviklingen, og det udløser dermed endnu en investering. Næste skridt vil typisk være at begynde at teste mennesker, og det koster kassen.

De tre faser af vaccineforsøg

Når man succesfuldt har afprøvet en vaccine på dyr, rykker man videre til mennesker. Mennesker kan reagere anderledes på vaccinen, og derfor er det langt fra sikkert, at den også vil være effektiv på mennesker.

Derfor følger tre faser af forsøg på mennesker. I tilfælde af succes afprøves forsøges videre på bredere og mere udsatte målgrupper:

Fase 1: En lille gruppe unge, raske og på andre måder ikke helbredsmæssigt sårbare mennesker afprøver vaccinen.

Fase 2: En lille målgruppe af mere, typisk ældre eller svækkede, får vaccinen.

Fase 3: En stor målgruppe af folk i risikogruppen får vaccinen for at undersøge eventuelle bivirkninger, og om en bred målgruppe reagerer ens på produktet.

 

Et kapløb med tiden
Når forsøg med vaccinen virkelig begynder at give afkast, vil næste punkt på dagsordenen typisk være at begynde at henvende sig til stater. Staternes myndigheder vil så spæde de ekstra penge til for at kunne sikre sig en større dosis af vaccinen, så snart den skulle være klar til at blive skudt ud på markedet, forklarer Konradsen.

Det vil regeringer forsøge at gøre med flere forskellige. Både for at gardere sig, men også fordi flere vacciner kan ende med at blive nødvendige alt efter målgruppe.

- Det er i myndighedernes interesse ikke at lægge alle sine æg i en kurv. Både i forhold til udvikling og til produktion.

- Det, der sker, er, at staten går ind og køber et forlod på alt fra nogle tusinder til millioner af eksemplarer. I England har myndighederne lige lavet sådan en aftale med tre-fire forskellige producenter af mulig vaccine for eksempel.

- Det er et kapløb med tiden, og det handler om at være dem, der hurtigst kan 'speede op' i processen. Både som producent, der hurtigst kan facilitere masseproduktion, og som land, der hurtigst vil kunne sende en hel masse vacciner ud til sin befolkning.

Kan føre til global ulighed
Det, som Konradsen er mest bekymret for, er, at der ikke laves en global aftale, så de fattigere nationer også får deres vacciner.

For mange udviklingslande kan det blive for dyrt, og de kan ende med at ryge helt bag om dansen.

- Det helt store spørgsmål er: Hvor mange vacciner skal reserveres til lav- og mellemindkomstlande, der ikke har mulighed for at lave de aftaler som stat, som andre lande kan. F.eks. et land som Malawi, der ikke har mulighed for at lave den aftale, siger Konradsen.

- Det kan føre til endnu mere global ulighed, hvis der ikke indgås aftale, og hvis alle stater kun tænker på deres egne befolkninger.

89 kommentarer
Vis kommentarer