Danske Bank i ny hvidvask-skandale

På blot syv måneder flød 169 millioner kroner angiveligt gennem en konto i Danske Bank

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson

Danske Bank er tirsdag havnet i endnu en sag om hvidvask.

Det kan TV2-programmet 'Operation X' afsløre. I programmet fremgår det, at et vekselbureau i København, som netop nu står tiltalt for hvidvask i danmarkshistoriens største hvidvask-sag, brugte en konto i Danske Bank til den formodede svindel.

Det er angiveligt tale om et beløb på 169 millioner kroner.

Konto i pengetransportfirmas navn
Politiet mener, at de penge er blevet brugt til hvidvask. Det skulle ifølge TV2's oplysninger have fundet sted i syv måneder.

Det var dog ikke det omtalte vekselbureau, som fik oprettet kontoen i Danske Bank, men det internationale transportfirma Loomis. Vekselbureauet havde til gengæld rådighed over kontoen.

Hos Danske Bank udtaler man sig ikke om konkrete sager, men Philippe Vollot, bankdirektør og chef for Group Compliance i Danske Bank, siger om bankens generelle retningslinjer:

'Vi ville aldrig tillade, at en kunde misbruger en af vores konti til de facto at fungere som en bank for en tredjepart, som ikke kan få adgang til en bank på anden vis. Sådan et setup ville være i direkte strid med Danske Banks principper og compliance (efterlevelse af krav og regler, red.) standarder', skriver han i en mail til TV2.

Direktøren skriver videre, at man generelt forsøger at indhente så mange informationer om sine kunder som muligt.

- For at sikre, at vi kender vores kunder, indhenter og analyserer vi oplysninger, herunder formålet med kundens engagement hos Danske Bank. Vi forventer at modtage fyldestgørende og transparent information i den proces, men vi kan desværre ikke altid have tillid til, at vi får det.

Vekselbureauet er tidligere blevet smidt ud af Danske Banks konkurrent Nordea, fordi man her mente, at bureauets forretningsmodel var for lyssky.

På baggrund af 'Operation X's' oplysninger har transportfirmaet Loomis igangsat en intern undersøgelse, skriver TV2.

Se også: Swedbank smider direktører på porten efter hvidvaskskandale

Se også: Tidligere Danske Bank-chef fjernet fra undervisning

83 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere