Danske Bank sigtet for hvidvask

Bagmandspolitiet har sigtet Danske Bank for fire forhold omkring hvidvask-sagen i Estland. Det oplyser banken i en meddelelse til Fondsbørsen

Sådan undgås en Danske Bank-skandale i fremtiden. Hør eksperternes svar her.

Bagmandspolitiet har sigtet Danske Bank for fire forhold omkring hvidvask-sagen i Estland.

Det oplyser banken i en meddelelse til Fondsbørsen.

Overtrædelserne er ifølge sigtelsen sket i perioden 1. februar 2007 til ultimo januar 2016 og kommer i forlængelse af, at SØIK i august i år gik ind i sagen.

'Vi havde forventet, at SØIK ville rejse sigtelse i forlængelse af konklusionerne på de undersøgelser, vi præsenterede i september i år. Det er kun i vores interesse, at sagen bliver undersøgt til bunds, og vi vil naturligvis samarbejde og stille os og den viden, vi har, til rådighed for den videre efterforskning', citeres fungerende administrerende direktør Jesper Nielsen i pressemeddelelsen for at sige.

'Gennem de senere år har vi taget en række initiativer og bragt banken et andet sted hen, end da de mistænkelige aktiviteter i Estland fandt sted, og det er et arbejde, der er højt prioriteret også fremadrettet', lyder det fortsat fra direktør Jesper Nielsen.

Sigtelsen sker i forlængelse af, at SØIK den 6. august 2018 fortalte offentligt, at der er indledt en strafferetlig efterforskning vedrørende transaktioner, der kan være led i kriminel hvidvask for et større milliardbeløb i Danske Banks estiske filial.

- Der er tale om et meget stort og meget omfangsrigt efterforskningsmateriale, men vi er nu så langt, at vi har en sigtelse mod banken. Det er dog vigtigt at sige, at vi fortsat er på et tidligt tidspunkt af vores efterforskning, siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen.

Efterforskningen sker i to hovedspor. Det ene undersøger, om det er muligt at rejse en straffesag i Danmark mod banken for overtrædelse af hvidvaskloven. Det andet spor undersøger, om der kan rettes et personligt ansvar mod enkeltpersoner i Danske Banks ledelse.

SØIK oplyser, at der alene er rejst sigtelse mod Danske Bank som selskab.

Opdateres ...

203 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere