Danske Bank skjuler nye direktørers skatteforhold

Professor i ledelse kritiserer Danske Banks lukkethed omkring topchefers skatteforhold

Danske Bank vil ikke fortælle, hvorvidt topchef Chris Vogelzang er ansat på forskerordning og dermed slipper billigere i skat. Foto: Danske Bank/Ritzau Scanpix
Danske Bank vil ikke fortælle, hvorvidt topchef Chris Vogelzang er ansat på forskerordning og dermed slipper billigere i skat. Foto: Danske Bank/Ritzau Scanpix

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Danske Bank har på ny hevet bagdelen i klaskehøjde.

Banken kritiseres nemlig for at skjule, hvorvidt bankens nyansatte topfolk er ansat på den særdeles lukrative forskerordning.

Mandag annoncerede Danske Bank ansættelsen af Karsten Breum som ny hr-direktør. De sidste fem år har han arbejdet i Panalpina i Schweiz, og inden da arbejdede han seks år og fem måneder i Singapore, fremgår det af hans Linkedin-profil.

Han har derfor mulighed for at blive ansat på forskerordningen.

Det samme gør sig gældende for Chris Vogelzang, der blev øverste chef for Danske Bank 1. juni.

Han har ikke arbejdet i Danmark inden for de seneste ti år op til, at han blev ansat i Danske Bank.

Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 1. okt. 2019 - kl. 09:09 Danske Banks skandale-filial lukker

Ekstra Bladet har derfor spurgt Danske Bank, hvorvidt de to topfolk er ansat på forskerordning. Til det svarer pressemedarbejder Gerd Buchhave i en mail:

'Danske Bank ønsker ikke at udtale sig om medarbejderes skatteforhold eller brugen af forskerordning i banken.'

32,84 procent i skat
Kritikken kommer fra Anders Drejer, professor i ledelse, Aalborg Universitet, som vurderer, at de er ansat på ordningen, der betyder, at de kan nøjes med at betale 32,84 procent i skat om året i op til syv år, hvis de ikke har været skattepligtig i de seneste ti år.

- Jeg antager, at de er på forskerordning, for så slipper de billigere i skat.

- Men når man taler om samfundsansvar og sociale kontrakter, er det jo decideret pinligt, hvis man vælger at bruge en sådan ordning. Og når man så kommunikerer så defensivt i stedet for fuld åbenhed, som havde klædt dem.

Han er overrasket over, at banken vælger at skjule, under hvilke vilkår topcheferne er ansat. Især med tanke på, at banken har været under skarp kritik de seneste år for lyssky forretninger i Estland.

- Ud fra et ledelsesmæssigt synspunkt er det dumt, for de har brug for at være så åbne som muligt.

På bankens generalforsamling i marts kiggede den nye bestyrelsesformand Karsten Dybvad tilbage på 2018, hvor banken kom i international modvind efter mistankerne om hvidvask i Estland. På generalforsamlingen sagde han:

- Det var et år, der i alt for høj grad kom til at handle om forhold i banken, som ikke er blevet håndteret med tilstrækkelig åbenhed og handlekraft, og som vi ganske enkelt ikke kan være bekendt.

Men åbenheden stopper altså med skattemæssige vilkår for topcheferne, eller som Anders Drejer formulerer det:

- Essensen er nok, at selv om banken går rundt og taler om åbenhed, har de ikke forplantet sig ned gennem organisationen.

Danske Bank-skandalen

I 2018 fremlagde Danske Bank resultatet af sin egen undersøgelse af sagen.

Læs et overblik over konklusionerne her:

* Undersøgelsen påviser, at ledelsen i Danske Bank gentagne gange blev advaret om mistænkelige kunder og alvorlige mangler i forebyggelsen af hvidvask i den estiske afdeling.

* Det skete allerede i 2007, da Danske Bank overtog den estiske bank. Her advarede det estiske finanstilsyn i en kritisk rapport.

* Samtidig kom der en konkret advarsel fra den russiske centralbank om skatteunddragelse og hvidvask for milliarder af rubler i den estiske afdeling. Danske Bank reagerede ikke.

* Også i 2009, 2010, 2013, 2014 og 2015 blev ledelsen advaret. Men først i 2015 lukker Danske Bank filialen i Estland for udenlandske kunder.

* Undersøgelsen fandt frem til 6200 mistænkelige kunder. I alt var 10.000 udenlandske kunder i den estiske filial i perioden. I alt er 15.000 kunder omfattet af undersøgelsen.

* Den samlede strøm af penge fra de udenlandske kunder gennem den estiske filial i perioden 2007-2015 udgjorde 200 milliarder euro. Det svarer til knap 1500 milliarder kroner.

* Undersøgelsen har ikke kunnet fastslå, hvor stor en del af beløbet, der er "mistænkeligt". Men det er formentligt "en meget stor del" af de 1500 milliarder kroner.

* Selv om ledelsen får hård kritik i undersøgelsen, vurderer advokaterne, der er hyret af banken, at hverken topchef eller bestyrelse har et retligt ansvar i sagen.

* Nuværende og tidligere ansatte og ledere i Estland og Danmark, der har været involveret i sagen, har fået advarsler, er blevet fyret, har fået frataget bonusser og er blevet indberettet til myndigheder. De fleste er ikke længere i Danske Bank.

* Flere ansatte i Estland er blevet meldt til politiet på grund af mistanke om medvirken.

* 42 ansatte og andre, som modtog kommission for at formidle kunder, har opført sig "mistænkeligt".

* Danske Bank og over ti personer bliver fortsat undersøgt af myndigheder i flere lande.

80 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere