Danske Bank har på ny hevet bagdelen i klaskehøjde.

Banken kritiseres nemlig for at skjule, hvorvidt bankens nyansatte topfolk er ansat på den særdeles lukrative forskerordning.

Mandag annoncerede Danske Bank ansættelsen af Karsten Breum som ny hr-direktør. De sidste fem år har han arbejdet i Panalpina i Schweiz, og inden da arbejdede han seks år og fem måneder i Singapore, fremgår det af hans Linkedin-profil.

Han har derfor mulighed for at blive ansat på forskerordningen.

Det samme gør sig gældende for Chris Vogelzang, der blev øverste chef for Danske Bank 1. juni.

Han har ikke arbejdet i Danmark inden for de seneste ti år op til, at han blev ansat i Danske Bank.

Danske Banks skandale-filial lukker

Ekstra Bladet har derfor spurgt Danske Bank, hvorvidt de to topfolk er ansat på forskerordning. Til det svarer pressemedarbejder Gerd Buchhave i en mail:

'Danske Bank ønsker ikke at udtale sig om medarbejderes skatteforhold eller brugen af forskerordning i banken.'

32,84 procent i skat
Kritikken kommer fra Anders Drejer, professor i ledelse, Aalborg Universitet, som vurderer, at de er ansat på ordningen, der betyder, at de kan nøjes med at betale 32,84 procent i skat om året i op til syv år, hvis de ikke har været skattepligtig i de seneste ti år.

- Jeg antager, at de er på forskerordning, for så slipper de billigere i skat.

- Men når man taler om samfundsansvar og sociale kontrakter, er det jo decideret pinligt, hvis man vælger at bruge en sådan ordning. Og når man så kommunikerer så defensivt i stedet for fuld åbenhed, som havde klædt dem.

Han er overrasket over, at banken vælger at skjule, under hvilke vilkår topcheferne er ansat. Især med tanke på, at banken har været under skarp kritik de seneste år for lyssky forretninger i Estland.

- Ud fra et ledelsesmæssigt synspunkt er det dumt, for de har brug for at være så åbne som muligt.

På bankens generalforsamling i marts kiggede den nye bestyrelsesformand Karsten Dybvad tilbage på 2018, hvor banken kom i international modvind efter mistankerne om hvidvask i Estland. På generalforsamlingen sagde han:

- Det var et år, der i alt for høj grad kom til at handle om forhold i banken, som ikke er blevet håndteret med tilstrækkelig åbenhed og handlekraft, og som vi ganske enkelt ikke kan være bekendt.

Men åbenheden stopper altså med skattemæssige vilkår for topcheferne, eller som Anders Drejer formulerer det:

- Essensen er nok, at selv om banken går rundt og taler om åbenhed, har de ikke forplantet sig ned gennem organisationen.