Danske Casper padler til Norge: 'Min banan er frosset til is'

Kuldegraderne på Skagerrak har været et problem for Casper Steinfath, der stående er ved at padle sig fra Hirtshals til Kristiansand, men ellers går alt efter planen

Casper Steinfath padler ud på sin stående færd mod Norge i nat. Han nærmer sig så småt. (Fotograf: René Schütze)

Mens de fleste danskere i dag formentligt nyder søndagen indenfor i sikker afstand fra den sibiriske kulde, er danske Casper Steinfath på vej over havet fra Danmark til Norge.

Vind har han ingen problemer med, for Skagerrak står næsten blikstille under danskerens paddle board.

Kulden er derimod en anden sag.

- Min Camelbag og banan er frosset til is. Jeg skal have nogle nye, lød det ifølge en pressemeddelelse tidligere i morges over radioen fra den danske sportsmand, der er verdensmester i Stand Up Paddle.

Sådan så det ud i nat klokken 1, da Casper Steinfath startede sit rekordforsøg. Foto: Rene Schütze Samfund - 18. mar. 2018 - kl. 06:23 LIGE NU: Danske Casper i ekstremt rekordforsøg

Kun småproblemer
Heldigvis følges hans tur over vandet af skibet Arriver, hvorfra hans support-team hurtigt fandt en løsning: Varmt vand i Camelbag-dunken gjorde, at den ikke frøs til alt for hurtigt igen.

Dermed er det kun småproblemer, der har udfordret den 24-årige dansker, der ved middagstid i dag manglede omkring 50 kilometer, før han når den norske kyst.

Casper Steinfath kan se den norske kyst fra sit paddle board midt på Skagerrak. Foto: Frederik Clement
Casper Steinfath kan se den norske kyst fra sit paddle board midt på Skagerrak. Foto: Frederik Clement

Alt i alt skal han tilbagelægge 130 kilometer til søs i hvad han kalder Viking Crossing 2.0.

'2.0' henviser til, at det er anden gang, han forsøger sig med turen fra Hirtshals til Kristiansand på et såkaldt paddle board, der minder om et surtbræt, hvor man står på og padler sig frem gennem vandet. Første gang måtte han opgive 12 kilometer fra sit mål.

Se også: Dansker vinder VM midt i København

'Har det rigtig godt'
Indtil videre er han denne gang ved godt mod ude på vandet.

- Jeg har det rigtig godt lige nu. For en time siden ramte jeg en mur rent energimæssigt. Jeg følte mig dvask. Men da jeg fik at vide, at jeg var halvvejs og pludselig kunne se min destination, fik jeg et vildt kick. Nu er jeg super motiveret for at kæmpe resten af vejen, sagde Casper Steinfath i formiddags over radioen fra sit bræt.

Om bord på følgeskibet er to navigatører, der forsøger at finde den optimale rute for Casper Steinfath. Det sker ved at navigere efter strømbælter, der kan føre brættet fremad i stedet for, at han skal padle mod strømmen.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Casper Steinfaths hold omkring klokken 17 søndag eftermiddag.

Her var meldingen, at Casper Steinfath fortsat er ved godt mod, men at han er meget træt.

Holdet anslår, at han skal padle mindst et par timer endnu, inden han når i land.

112 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere