At blive lukket inde i et ukendt rum uden at vide, hvordan man kommer ud, lyder ikke som noget, man har lyst til at betale penge for.
Men det er det åbenbart. For escape rooms er en voksende tendens. Også herhjemme.
Rummene, hvor man skal løse forskellige gåder for at komme ud, skyder op mange steder over hele verden.
Men det, der skulle være en sjov fødselsdagsaktivitet, endte fatalt for fem polske teenagepiger fredag eftermiddag. Mens de var lukket inde i rummet og forsøgte at løse gåderne, startede en brand og pigerne brændte inde og mistede livet.
Hvad der forårsagede branden, og hvorfor pigerne ikke nåede ud i tide, er stadig ikke klarlagt.
Polen: Fem 15-årige piger spærret inde og brændt ihjel
God sikkerhed
Der er omkring 40 escape rooms herhjemme og flere åbnes hele tiden. Her skal man ikke frygte at blive låst inde, hvis der opstår brand, fortæller flere danske direktører og ejere af escape rooms til Ekstra Bladet.
Hos Mystery Makers, der har seks escape rooms i København, bliver gæsterne låst inde, men de behøver ikke frygte for deres sikkerhed af den grund.
- I vores spil kan man altid selv komme ud ved at tage nødnøglen, der sidder i en lille glasboks, og låse sig selv ud, siger Mads Lind, der er direktør i Mystery Makers.
Direktøren er meget påvirket af ulykken i Polen.
- Jeg blev så ked af det, da jeg hørte om ulykken i Polen, hvor er det bare frygteligt.
Kristian Worm, der er ejer og direktør for Escape Room by Midgaard Event, siger, at det ikke er alle deres rum, der bliver låst.
- Folk kommer ikke hos os for at få et adrenalinkick af at blive låst inde. Det handler om at bruge sin hjerne på en anden måde og løse gåderne. Så det tager ikke luften af ballonen, at de ikke er låst inde, siger han til Ekstra Bladet.
- Vi har god overvågning og folk kan let komme ud, uanset hvad der måtte opstå.
Det er ikke brandmyndighederne, der godkender escape rooms. Det er i stedet Byggemyndighederne, der står for tilladelsen. Både Mystery Makers og Escape Room by Midgaard Events escape rooms har samme godkendelse som et kontor.
***
- Så længe der er råb, er der håb
Mystery Makers har givet Ekstra Bladet lov til at overvære to ægtepar forsøge at komme ud af et af deres escape rooms, der har laboratorietema.
Gamemaster Tom Tolstoj fortæller iført hvid kittel deltagerne om nødnøglen, at de ikke må drikke væskerne i kolberne i rummet, og at de slet ikke skal begynde at rive tingene ned fra væggen, men hvordan de kommer ud af rummet, vil han ikke fortælle dem. I stedet får de en kryptisk kommentar:
- Alt, der foregår herinde, foregår oppe i hovedet.
- Jeg holder øje med jer, og som jeg altid siger: Så længe der er råb, er der håb.
Derefter er de fire overladt til sig selv. Regnemaskiner, ultraviolet lys og utallige fejlslagne teorier tages i brug. Tiden i rummet er præget af samarbejde, nysgerrighed og seriøsitet.
Råb er der ikke meget af, og panikken breder sig først, da det går op for dem, at der kun er tre minutter til at komme ud af rummet. Til trods for, at de fire kort tid inden de skulle derind, kunne læse, at det var i et escape room, at fem polske teenagepiger dagen inden mistede livet i en tragisk brand, løser de opgaven med ophøjet ro.
Og efter 58 minutter og 29 sekunder er koden endelig knækket. Med et minut og 31 sekunder til, at sirenen lyder, lykkedes det de fire at få døren åbnet. Til stor jubel for dem selv og game-master Tom, der roser dem meget.
***
Tænkte kun på tiden
Hanne og Bjørn Wittrup, 55 og 57 år, Virum
- Det er meget udfordrende. Altså hvordan man skal tænke i koder. Det var svært, men sjovt.
De to tænkte ikke meget over, at der dagen før deres tur i escape room havde været en frygtelig ulykke i et polsk escape room, da de først var i gang.
- Jeg tænkte faktisk mest på at præstere og komme ud inden for tidsgrænsen. Man er lidt i en boble, når man er derinde, fortæller Bjørn.
Jette og Henrik Juel Halberg, 52 og 56 år, Virum
- Man bliver sat over for nogle helt anderledes opgaver. Og det er super fedt, når man faktisk lykkedes med det, siger Henrik.
Ulykken i Polen fyldte en del især i Jettes hoved, inden de skulle ind.
- Jeg troede, at jeg ville være enormt optaget af, at jeg var låst inde, men det tænkte jeg overhovedet ikke over. Det fyldte ikke noget, at vi var nødt til at løse gåderne for at komme ud, men jeg tænkte kun på tiden og gåderne, fortæller hun.
