Danske feriegæster tordner: - I har ødelagt vores ferie

Flere danskere er utilfredse med standarden på Hotel Warsawa, som de er rejst til med Spies

Se hotellet, som feriegæsterne blev tilbudt af Spies, her. Video: Privat

Ved du noget om sagen, eller har du haft en lignende oplevelse? Send en sms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

Hvad der skulle have været en dejlig og afstressende ferie for 41-årige Ulrich Larsen og hans kæreste, er endt i et sandt mareridt.

For fem dage siden satte de sig forventningsfuldt i en flyver i Københavns Lufthavn og satte kursen mod Golden Sands i Bulgarien.

Igennem Spies havde de booket en uspecificeret rejse for omkring 4500 kroner for to personer.

Ifølge Ulrich Larsen har han sammen med sin familie flere gange besøgt uspecificerede hoteller, både med Spies og med andre bureauer, men det der mødte ham på det hotel, som han blev indlogeret på sammen med sin kæreste denne gang, chokerede ham.

Hotel Warsawa, som hotellet hedder, levede nemlig langt fra op til deres forventninger.

- Vi var fra starten godt klar over, at vi ikke skulle forvente hverken tre-, fire- eller fem-stjernet hotel, når vi har bestilt en uspecificeret rejse. Vi har rejst med Spies de sidste otte år, også uspecificeret, men jeg har aldrig oplevet lignende, siger Ulrich Larsen om det første møde med Hotel Warsawa.

- Da vi træder ind på værelset, kan vi med det samme lugte, at den er helt gal. Der er enormt snavset. Der er blod på stole og lagener. Der lugter råddent. Ned ad væggene og i skabene er der store fugtige plamager, som ligner svamp. Der er virkelig ikke sundt at være der, kan jeg hurtigt fornemme, siger han.

Flere gæster på Hotel Warsawa er utilfredse med hotellets stand. Foto: Privatfoto
Flere gæster på Hotel Warsawa er utilfredse med hotellets stand. Foto: Privatfoto
 
Døde insekter
Ifølge Ulrich Larsen stoppede uhyrlighederne dog langt fra der.

- Standen er helt ad helvede til her. Afløbene er så stoppede, at der kommer kloakvand op, når vi går i bad. Man får det fysisk dårligt af at være her. Der er også tydelige fugtskader i loftet. Pudsen er begyndt at falde af, og der ligger døde insekter rundt omkring. Poolen er også virkelig ulækker, og der bliver ikke gjort rent her. Der er simpelthen så klistret, og der er støv i lange baner, siger Ulrich Larsen.

- En af dagene flød afløbene så meget over, at der røg vand ud over balkonen og ned på et område, hvor folk sad og spiste, fortæller han videre.

Ekstra Bladet har været i kontakt med otte andre danskere fra det selvsamme hotel. De er alle utilfredse med forholdene og oplyser, at de har klaget til Spies, fordi de føler, at deres ferie er blevet ødelagt på grund af de kummerlige forhold.

Flere fortæller om ulækre værelser, hvor der ikke bliver gjort rent, blodpletter på lagener, afløb, der er stoppede og meget andet.

Du kan se et udpluk af de billeder, gæsterne har sendt til Ekstra Bladet, herunder:

Ekstra Bladet har samlet en række af de billeder, som forskellige danskere på hotellet har samlet. Foto: Privatfoto

Flere klager
Ifølge Ulrich Larsen har han selv og flere af de andre gæster klaget til Spies' guide i området over hotellets stand.

- Allerede første dage tog vi fat i hotelpersonalet og guiderne hos Spies og fortæller dem, at vi ikke synes, det er godt nok, og at det ikke kunne være rigtigt, at vi skulle bo i det her uhumske hul. Vi får tjekket vores værelse, og vi får så tilbudt et nyt værelse. Det siger vi ja til, men det er fuldstændig samme situation på det andet værelse. Det er ligeså ulækkert, lyder det fra Ulrich Hansen.

Han fortæller, at han løbende har talt med flere af de andre danskere på hotellet, og at de har givet udtryk for samme grad af utilfredshed, som han selv har.

Ulrich Larsen er langt fra tilfreds med situationen. Foto: Privatfoto
Ulrich Larsen er langt fra tilfreds med situationen. Foto: Privatfoto
 
Tilbudt kompensation
Efter en masse kommunikation frem og tilbage valgte Spies at tilbyde Ulrich Larsen og hans kæreste en kompensation på 50 euro. Derudover blev de tilbudt at blive overflyttet til et andet hotel mod betaling.

Begge dele har Ulrich Larsen og hans kæreste valgt at takke nej til.

- Jeg synes, det er fuldstændig latterligt, at de tilbyder os en kompensation på 50 euro, som jo cirka svarer til 350 kroner, når vi har betalt flere tusinde for vores rejse. Samtidig tilbyder de os at blive overflyttet til et andet hotel, men det skal vi så betale 108 euro for. Det synes jeg simpelthen ikke er i orden. Jeg havde bedt om kompensation eller blive flyttet, men deres tilbud er jo helt hen i vejret.

- Vores ferie er jo blevet fuldstændig ødelagt. Vi har slet ikke nydt dagene. Vi har brugt dem på at tale i telefon frem og tilbage med Spies, og samtidig kan vi ikke være på vores værelser, fordi der er så ulækkert, så vi gør alt for at være væk herfra så længe som muligt. Det er slet ikke den ferie, vi har drømt om. Poolen vil vi heller ikke bade i, fordi den er så ulækker.

Men Ulrich, er det ikke, hvad du kan forvente, når du har valgt at rejse uspecificeret og til så billige penge? Kan du så overhovedet tillade dig at klage?

- Jeg har rejst uspecificeret flere gange, men jeg har aldrig mødt så dårlig en stand som den, der er hernede. Jeg har altid været tilfreds, men det her er under al kritik. Jeg ved jo godt, at jeg ikke skal forvente den store luksus, når det er uspecificeret, og at det er meget mere simpelt, men det her er ubeboeligt. Det hele burde rives ned, hvis du spørger mig.

Det skriver Spies om uspeciificerede rejser

På Spies' hjemmeside står der følgende kunder gjort opmærksomme på følgende omkring uspecificerede rejser:

'Uspecificerede rejser er for dig, der er fleksibel og foretrækker at rejse billigt. Du får en enkel lejlighed/værelse uden nogen særlig komfort eller service, og der indgår ikke forplejning, uanset hvilken form for pension andre gæster på hotellet har. Uspecificerede rejser egner sig ikke til børnefamilier. Bestiller I flere værelser/lejligheder (maks 2 stk.), kan vi mod et tillæg garantere, at alle bor på samme hotel. Det er dog ikke muligt at ønske en bestemt placering af værelse/lejlighed på uspecificerede rejser.'

'Uspecificerede hoteller er ikke nødvendigvis beskrevet på spies.dk, og flytning fra et hotel til et andet kan ske flere gange i løbet af ferien. Du er garanteret et værelse/lejlighed med badekar eller bruser samt toilet. Du har ret til én gang rengøring om ugen, uanset hvor mange gange hotellet gør rent for de øvrige gæster. Ønsker du at benytte aircondition på hoteller, hvor dette betjenes af en fjernbetjening, skal der betales et gebyr – også selv om aircondition indgår for hotellets øvrige gæster. Spørg i receptionen om mulighed og pris for aircondition. Byggestøj, trafikstøj og støj fra barer og diskoteker må påregnes.'

Spies: Hotellet er fint
Ekstra Bladet har været i kontakt med Spies, og her er de relativt uforstående overfor danskernes kritik.

'Under en pct. af vores gæster vælger at købe en uspecificeret rejse. Det gør de i første række på grund af prisen. Det aktuelle par (Ulrich Larsen og kæresten, red.) har – her i skolernes sommerferie - købt to rejser med fly og hotel til en meget lav pris, når man tager højsæsonen i betragtning. Af deres rejsebevis (og vores hjemmeside) fremgår det bl.a., at man som uspecificeret gæst får 'en enkel lejlighed/værelse uden nogen særlig komfort eller service' og 'en gang rengøring en gang om ugen', lyder det fra kommunikationschef Torben Andersen i en skriftligt svar til Ekstra Bladet.

Her giver Spies samtidig udtryk for, at de mener, at Hotel Warzawa lever op til deres standard. De anerkender dog også, at der har været problemer på destinationen.

'Det er vores opfattelse, at Hotel Warzawa lever op til vores beskrivelse omkring en sådan uspecificeret rejse. Dog var rengøringen ved ankomst ikke tilfredsstillende, ligesom der har været funktionsmangler i flere værelser (problemer med døre, afløb m.m.). Derfor har de klagende gæster fået udbetalt et kompensationsbeløb på 50 euro pr. booking.'

Tilbudt kompensation
Torben Andersen fortæller, at de er kommet med flere tilbud til blandt andre Ulrich Larsen og hans kæreste.

'Endvidere er den aktuelle gæst (Ulrich Larsen og kæresten, red.) tidligere på ugen blevet tilbudt et nyt værelse på hotellet eller en flytning til et andet uspecificeret hotel, men dette tilbud har man ikke ønsket at taget imod. Også et tilbud om en flytning torsdag til et fire-stjernet hotel for 108 euro er blevet afvist. I det hele taget har vores servicechef og guider dagligt været på hotellet for at finde en løsning, der kunne matche spillereglerne for en uspecificeret rejse.'

'Vi er samtidig uforstående over for, at gæsterne ikke har benyttet sig af vores tilbud om at flytte værelse eller hotel, når de nu er utilfredse med hotellet', lyder det videre.

- Men synes du virkelig, at hotellet lever op til jeres standard. Bare fordi det er uspecificeret, skal det jo ikke være så ulækkert?

'Vores lokale sikkerhedsorganisation har gennemgået hotellet og godkendt det. Det er blevet hævdet, at flere værelser er ramt af skimmelsvamp – det er ikke tilfældet, men megen brug af brusefaciliteter i det varme vejr har efterladt fugt på nogle vægge. Det er vores opfattelse, at standarden på det uspecificerede hotel matcher den meget lave uspecificerede pris på en højsæsonrejse i skoleferien', lyder det fra Spies.

I mailen skriver Thomas Andersen også, at de har tjekket værelserne, efter flere gæster har fortalt, at de havde lagener og stole med blod, men at guiden på stedet vurderede, at der ikke var tale om blod. Ifølge kommunikationschefen blev personalet bedt om at udskifte lagener mv. med det samme.

- Men vil I så blive ved med at bruge det her hotel, på trods af at så mange af jeres gæster er utilfredse?

'Hotel Warzawa er tidligere på året blevet gennemgået af os, ligesom vores lokale kolleger dagligt følger udviklingen på hotellet. Sagen her gør, at vi vil kigge en ekstra gang på hotellet for at se, om noget har ændret sig, og om hotellet stadig lever op til vort aftaleforhold og dermed den ønskede standard.'

Virksomheden AirHelp er bestemt ikke tilfredse med, at Ryanair ikke vil udbetale kompensation til passagerer, der bliver forsinkede eller får aflyst deres fly under den nuværende strejke. Foto: Artur Widak/AP Ferie - 27. jul. 2018 - kl. 09:49 Strejkeramte Ryanair i strid modvind: - En lov er en lov!

Se også: Her trodser danskerne badeforbud: Det er farligt

Her ses rapperen Kesi til den famøse For Evigt-festival ved sin optræden på sidste års festival. Foto: Samy Khabtany Gonzales / Ritzau Scanpix Samfund - 25. jul. 2018 - kl. 11:02 Billet-krigen fortsætter efter aflyst festival: Sådan får du dine penge tilbage

1 af 2 Ulrich Larsen er langt fra tilfreds med situationen. Foto: Privatfoto
2 af 2 Flere gæster på Hotel Warsawa er utilfredse med hotellets stand. Foto: Privatfoto
336 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere