Annonce:
Annonce:

Danske firmaer: Kopivarer strømmer frit gennem vores lufthavne

Der er alt for lidt kontrol med de pakker forbrugerne klikker hjem, mener Dansk Erhverv

Her går tyske toldere kontant til værks og smadrer 735 falske DVD-maskiner. Også tusindvis af falske dele til mobiltelefoner samt tasker, ure og solbriller blev ødelagt. Foto: Rene Tillmann/Rene Tillmann
Her går tyske toldere kontant til værks og smadrer 735 falske DVD-maskiner. Også tusindvis af falske dele til mobiltelefoner samt tasker, ure og solbriller blev ødelagt. Foto: Rene Tillmann/Rene Tillmann
Annonce:
Følg Samfund

Mange kopivarer, som kan være fulde af kemi eller farlige dele, kan strømme stort set ukontrolleret ind i Danmark.

For så længe en privatperson selv bestiller en vare hjem fra et tredjeland på nettet, kan varen kun stoppes i tolden, hvis det vurderes, at den indeholder farlig gas eller el.

Vi shopper kopivarer for milliarder: Koster danske virksomheder kassen

For lidt kontrol
Derfor mener man i Dansk Erhverv, at mere kontrol med varer fra lande uden for EU, er det første sted, man burde sætte ind for at komme kopiprodukter til livs.

- Danskerne køber i stigende grad varer direkte fra udenlandske virksomheder. Eksempelvis fik Post Nord 10 millioner pakker alene fra Kina sidste år.

Annonce:

- Når det er private selv, der køber fra udlandet, så er der meget begrænset kontrol med produktsikkerhed og forbrugerregler. Det er et stort problem, ikke kun fordi forbrugerne kan købe noget, der potentielt kan være farligt, men også fordi danske virksomheder udkonkurreres, forklarer Lone Rasmussen, markedschef i Dansk Erhverv.

Pas på kopivarer på ferien: Falsk designertaske gav bøde på 75.000 kr.

Brug for strengere regler
Hun ønsker, at det eksempelvis bliver muligt at udføre kontrol i lufthavnen med de mange pakker, som danskerne får tilsendt.

- Der er ikke hjemmel til at kontrollere, andet end hvis der er eksplosiver, eller el der kan være til fare for andre.

- Det vi godt kunne tænke os, det er, at der kom kontrol med produktsikkerheden, med kemien og selvfølgelig også med om der er tale om kopivarer ved privates e-handel, siger hun.

Onsdag er nye tal fra EU's Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) fremlagt af Erhvervsministeriet, der viser, at handlen med kopivarer betyder, at 13 forskellige sektorer årligt mister seks procent af det direkte salg i Danmark.

Det svarer til 8,6 milliarder kroner i tabt salg for virksomhederne og 5000 tabte arbejdspladser i Danmark.

Politiet beslaglægger 600 kasser med kopivarer i Silkeborg

Tjeklisten: Sådan spotter du kopivarer

Hvis du handler i en fysisk butik på et feriested eller herhjemme:

Er salgsstedet usædvanligt i forhold til varens image?

Er prisen mistænkeligt lav?

Er kvaliteten dårlig, eksempelvis ujævne sømme i tekstiler og læder?

Lugter varen af lim, plastik eller kemikalier?

Er emballage, tekst og billeder af dårlig kvalitet?

Hvis du handler på nettet:

Er der sprogfejl og skæve priser?

Er prisen mistænkeligt lav?

Er webshoppens kontaktoplysninger mangelfulde eller falske? Tjek også 'Om os'-siden på hjemmesiden.

Er webadressen mærkelig?

Er betalingsmulighederne mistænkelige?

Betal altid med kort, så du kan benytte indsigelsesordningen.

Kilder: Erhvervsministeriet, Patent- og Varemærkestyrelsen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bar røv - eller vi betaler 143 milliarder
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: