Annonce:
Annonce:

Danske fodboldfans får svar om Holland-tur klokken 11

Fodboldlandsholdet skal lørdag spille ottendedelsfinale ved EM mod Wales, men restriktioner kan drille

Yussuf Yurary Poulsen var blandt de danske målscorere mod Rusland mandag aften. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Yussuf Yurary Poulsen var blandt de danske målscorere mod Rusland mandag aften. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Danske fodboldfans, som vil rejse til Holland for at overvære landsholdets ottendedelsfinale mod Wales ved EM lørdag, skal måske lytte ekstra godt med, når myndighederne holder pressemøde om corona-situationen i Danmark klokken 11.

I øjeblikket står der i rejsevejledninger til Holland, at 'ved ankomst til Nederlandene (Holland, red.) opfordrer myndighederne kraftigt til at gå i 10-dages hjemmekarantæne'.

Men Udenrigsministeriet er i øjeblikket ved at undersøge de nærmere detaljer i forhold til lørdagens kamp i Amsterdam, oplyses der til Ritzau.

Med på pressemødet er blandt andre Erik Brøgger, der er direktør for Udenrigsministeriets Borgerservice. Det er ham, som klokken 11 kender svarene i forhold til kampen.

Mandag aften spillede Danmark sig videre fra gruppespillet. Det skete takket være en 4-1-sejr over Rusland, samtidig med at Belgien slog Finland med 2-0.

Annonce:

Mandag aften skrev Fanservice for Danmark, der repræsenterer Dansk Boldspil-Unions (DBU) fanaktiviteter, at man 'afventer myndighedernes opdatering på rejseanbefalingerne'.

Det er Justitsministeriet, som tirsdag morgen har inviteret pressen til pressemødet. Her vil der komme en generel status på corona-situationen før sommerferien.

- Der vil på briefingen blive givet en status på testkapaciteten i løbet af sommeren og justeringer heraf, står der i blandt andet i indkaldelsen.

- Derudover vil der blive givet en status på den aktuelle smitteopsporing, særligt i forhold til smitsomme varianter, EM i fodbold og lokale nedlukninger. Herudover vil der blive givet en status på fjerde fase af genåbningen af rejseaktiviteter i løbet af sommeren, står der desuden.

Foruden Erik Brøgger deltager direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns og direktør i Københavns Politi Anne Tønnes.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: