Forskere fra Københavns Universitet har fundet ud af, at en stor del af diabetikeres insulindoser sandsynligvis ikke virker som forventet.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Professor på Kemisk Institut Nikos Hatzakis siger, at man i årtier har regnet forkert, når man har beregnet, hvordan insulin optages i kroppen.

- Vi kan nu se, at vi har ramt forkert med 200 procent. Der er nemlig kun halvt så mange enkeltmolekyler i insulin, som alle har troet, mens der er langt flere klynger af seks molekyler, end vi gik ud fra.

- Det betyder reelt, at når vi tror, vi administrerer en bestemt dosis, er det måske i praksis kun den halve dosis, der har den hurtige virkning i kroppen, som vi forventer, siger Nikos Hatzakis.

Det betyder, at meget af den mængde insulin, som diabetikere i dag putter i kroppen, sandsynligvis ikke bliver optaget som forventet.

Det er dog ikke decideret farligt for patienterne, understreger forskerne.

Det viser derimod et stort potentiale for at gøre lægemidlerne mere præcise, lyder det.

- Dette betyder ikke, at de nuværende insulinpræparater er forkerte, eller at patienter er blevet fejlmedicineret.

- Men det giver os en grundlæggende forståelse af, hvordan insulin opfører sig, og hvor meget der er tilgængeligt for kroppen som hurtigtvirkende medicin, siger Nikos Hatzakis.

Han håber, at man i industrien vil bruge den nye viden til at tjekke nuværende insulinpræparater og til at udvikle nye med.

Flere end 40 millioner børn og voksne verden over tager dagligt insulin.

Insulin er et hormon, som vi producerer i bugspytkirtlen, og som regulerer mængden af sukker i blodet.

Lider man af type 1-diabetes, ødelægger ens immunsystem de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin.

Derfor er type 1-diabetikere afhængige af indsprøjtninger med insulin.