Danske forskere: Vi har opdaget banebrydende våben mod kræft

Forskere ved Københavns Universitet har ved et tilfælde opdaget, hvordan man kan dræbe kræftceller ved hjælp af malariaparasitter

Danske forskere kan have gjort sensationel opdagelse i kampen mod kræft. (Arkivfoto: Colourbox)
Danske forskere kan have gjort sensationel opdagelse i kampen mod kræft. (Arkivfoto: Colourbox)

Et dansk forskerhold ved Københavns Universitet kan have gjort en stor opdagelse.

Ja vel nærmest sensationel.

Ved et tilfælde har de opdaget, at man kan anvende et malariaparasitprotein til at sprøjte gift ind i kræftceller og slå dem ihjel.

Dette har de bevist ved laboratorie- og museforsøg, og de er så langt fremme, at de forventer at kunne teste behandlingsmetoden på mennesker inde for tre til fire år.

- Vi ser det som lidt af et gennembrud, siger Ali Salanti, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, til Jyllands Posten.

De seneste to år har han samarbejdet med kræftforsker Mads Daugaard  og deres forskning bliver tirsdag offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Cancer Cell.

Fandt koblingen ved et tilfælde
I virkeligheden var det slet ikke meningen, at de skulle finde en behandling mod kræft.

I stedet havde de sat jagten ind på at finde en vaccine mod graviditetsmalaria, men det gav en uventet sidegevinst. 

De opdagede, at den kulhydratkrog, som er i en moderkage, og som man ved, at malariaparasitten bruger til at hægte sig fast hos en gravid kvinde, findes helt magen til på kræftceller.

Herefter begyndte forsøgene. De udstyrede malariaproteinet med celledræbende giftstof og sprøjtede det ind i mus, der havde fået forkellige former for menneskekræftsvulster.

- Næsten uanset hvilken type kræft vi undersøgte, kunne vi stoppe væksten af cancer hos musene, og for bl.a. metastatisk brystkræft blev alle musene helbredt,´siger Ali Salanti til Jyllands Posten.

Nu venter der så adskillige test for at undersøge eventuelle bivirkninger.

- Det store spørgsmål er, om det virker på samme måde i mennesker som i mus, og om menneskekroppen kan tåle de doser, der skal til, uden bivirkninger. Men vi er ret optimistiske, siger Ali Salanti.

79 kommentarer
Vis kommentarer