Danske giganter bygger hovedkontor for 250 mio.

Universal Robots og Mobile Industrial Robots investerer en kvart milliard kroner i nyt hovedkontor, det skriver Fyens Stiftstidende

De to fynske industrikæmper Universal Robots og Mobile Industrial Robots kunne i tirsdags annoncere, at de sammen bygger nyt stort fælles hovedkontor i Odense for 250 millioner kroner.

Det skriver Fyens Stiftstidende

Det nye hovedkvarter bliver 32.000 kvadratmeter og kommer til at rumme 600 fynske ansatte.

De to selskaber har sammen med den fælles amerikanske ejer, Teradyne, investeret i 50.000 kvadratmeter byggegrund på Energivej 25, hvor Universal Robots i forvejen holder til.

Yderligere har virksomhederne forkøbsret til 40.000 kvadratmeter byggegrund.

Det fortalte direktørerne for de to firmaer til en stor reception, der blev afholdt i Universal Robots eksisterende hovedkontor, hvor blandt andet erhvervsminister Simon Kollerup (S) deltog.

- Danmark har et stærkt forspring på det globale marked for cobots. Derfor giver det rigtig god mening, at vi investerer ambitiøst i at bygge verdens største samlingspunkt for cobots netop her i Odense, siger Thomas Visti, administrerende direktør i Mobile Industrial Robots.

Selvom virksomhederne kommer til at dele samme adresse, vil de fortsætte som to separate selskaber.

Hvad er cobots?

Universal Robots og Mobile Industrial Robots er de seneste 10 år blevet kædet sammen med begrebet cobots. Sammen skaber de nu verdens største midtpunkt for cobots i det nye hovedkvarter.

Universal Robots introducerede verdenen for en robot, der kan arbejde med mennesker uden afskærmning. Deraf kom navnet cobots også kendt som samarbejdende robotter.

Mobile Industrial Robots, introducerede på samme måde en selvkørende robot, der var sikrere og billigere end traditionelle rabotter.

 

Opbakningen er stor
Det amerikanske selskab Teradyne, købte Universal Robots tilbage i 2015 for intet mindre end 2,3 milliarder kroner.

Tre år senere var de tilbage i Odense, og der betalte de yderligere 1,7 milliarder kroner for Mobile Industrial Robots.

Opbakningen fra amerikanerne er stor, og ifølge Fyens Stiftstidende ser Mark Jageila frem til at styrke den lokale tilstedeværelse i Odense.

Byggeriet forventes at gå i gang til efteråret og stå færdigt i 2022.

16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere