Danske pensionsgiganter nægter at trodse Kina

Kina er en vigtig samarbejdspartner, og derfor fortsætter investeringerne i landet, lyder det fra flere danske pensionsselskaber

Hos PFA Pension vil man blive ved med at investere i det kinesiske marked. Foto: Mikkel Tariq Khan
Hos PFA Pension vil man blive ved med at investere i det kinesiske marked. Foto: Mikkel Tariq Khan

Danskerne penge skal fortsat investeres i Kina.

Sådan lyder udmeldingen fra tre af landets største pensionsselskaber. Debatten om investeringer i Kina er blusset op, efter AkademikerPension onsdag meddelte, at man ville droppe alle investeringer i kinesiske statsobligationer og statskontrollerede virksomheder.

Det sker på baggrund af massive overgreb og brud på menneskerettigheder i blandt andet Hongkong og på Kinas uighur-muslimmer, som i massevis holdes fanget i arbejdslejre i Xinjiang-provinsen.

Politiet i Hongkong har flere gange anholdt demonstranter, der protesterer mod den omstridte sikkerhedslov. Foto: Vincent Yu/Ritzau Scanpix Samfund Overgreb får pensionsselskab til at trække sig fra Kina

Artiklen fortsætter under billedet ...

Vagttårne ved en høj-sikkerheds facilitet tæt ved, hvad man mener er 'genopdragelseslejre' for primært kinesiske muslimer i Xinjiang-provinsen. Foto: Greg Baker/Ritzau Scanpix
Vagttårne ved en høj-sikkerheds facilitet tæt ved, hvad man mener er 'genopdragelseslejre' for primært kinesiske muslimer i Xinjiang-provinsen. Foto: Greg Baker/Ritzau Scanpix

Ikke en mulighed
Ekstra Bladet har været i kontakt med Danmarks fem største pensionsselskaber, der sidder på cirka 60 procent af pensionsmarkedet. Her lyder det fra de tre selskaber, der af har penge i Kina, at man fortsætter ad den vej.

Det gælder for PensionDanmark, fortæller investeringsdirektør Claus Stampe:

- PensionDanmark har investeringer i kinesiske statsobligationer og aktier. Værdien heraf udgør godt 1,5 procent af PensionDanmarks samlede investeringer. Kina er en af Danmarks største samhandelspartnere, og vi mener ikke, at en eksklusion af Kina som land er en relevant mulighed.

Samme melding komma fra PFA Pensions seniorkonsulent Rune Lindberg.

'Kina er ikke ekskluderet fra vores investeringsunivers. Som en vigtig del af vores arbejde med ansvarlighed har vi bl.a. en struktureret metode for landescreeninger i relation til, hvilke statsobligationer vi investerer i. Her spiller det bl.a. en væsentlig rolle, hvorvidt et land er pålagt internationale sanktioner vedtaget af EU og FN', skriver han i en mail.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Danica Pensions hører under Danske Bank og har hovedsæde i Lyngby. Foto: Mogens Flindt
Danica Pensions hører under Danske Bank og har hovedsæde i Lyngby. Foto: Mogens Flindt

Følger situationen
Hos Danica Pension er svaret en smule anderledes. Her lyder det, at man fortsætter med sine investeringer i Kina, men at man samtidig følger situationen i verdens folkerigeste nation tæt.

'Vores investeringer i emerging markets følger som udgangspunkt de anerkendte globale indeks, hvori kinesiske statsobligationer for nuværende indgår på lige fod med andre land, skriver kommunikationschef Tim Smidemann og fortsætter:

- Vi følger Kina tæt, og vi undersøger, om investeringen i kinesiske statsobligationer følger vores retningslinjer, og er det ikke tilfældet, træffer vi beslutning omkring eventuelt frasalg.

Topdanmark skriver til Ekstra Bladet, at pensionsselskabet ikke har investeringer i Kina. Velliv Pension er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.  

Artiklen fortsætter under billedet ...

De sorte markeringer på kortet viser, hvor nye arbejdslejre er blevet opført i Kina på det seneste. Foto: The Xinjinag Projet
De sorte markeringer på kortet viser, hvor nye arbejdslejre er blevet opført i Kina på det seneste. Foto: The Xinjinag Projet

Her holdes de fanget
Torsdag kunne The Guardian fortælle, hvordan Kina gennem de seneste år har bygget næsten 400 arbejdslejre i del vestligste del af landet.

USA har tidligere stemplet arbejdslejrene som rene 'koncentrationslejre'. Senest i 2019 af Randall Schriver, som leder udviklingen af det amerikanske forsvarsministeriums politik i Asien.

- Det kinesiske kommunistparti bruger landets sikkerhedsstyrker til masseindespærringer af kinesiske muslimer i koncentrationslejre, sagde Schriver dengang.

Kina afviser, at der skulle foregå brud på menneskerettighederne i Xinjiang-provinsen. Men i den nyligt fremlagte rapport 'Xinjiang Data Project' er konklusion en anden.

'Lejrene er ofte lokaliseret tæt på industrifabrikker, hvilket peger på en direkte sammenhæng mellem tilbageholdelsen i Xinjiang og tvunget arbejde,' lyder det i rapporten.

124 kommentarer
Vis kommentarer