Danske piloter om Norwegian: Det er vanvittigt bekymrende

Danske piloter støtter Hillary Clintons forslag om at blokere for Norwegians nye ansøgning om at flyve til og fra USA

Anders Mark Jensen, næstformand i Flyvebranchens Personale Union, er bekymret over Norwegians nye ansøgning om at flyve til og fra USA. (Foto: Finn Frandsen og FPU)
Anders Mark Jensen, næstformand i Flyvebranchens Personale Union, er bekymret over Norwegians nye ansøgning om at flyve til og fra USA. (Foto: Finn Frandsen og FPU)

- Vi er bekymrende for, hvorfor man vil have den her tilladelse fra et selskab i Irland, når man nu har tilladelsen i moderselskabet, siger næstformand i Flyvebranchens Personale Union, Anders Mark Jensen, til Ekstra Bladet.

Norwegians irske datterselskab Norwegian Air International har i to år ventet på svar på deres ansøgning om tilladelse til at flyve til og fra USA.

Men nu bliver de kritiseret for, at ville underbyde markedet med billig udenlandsk arbejdskraft, og det er en frygt, som deles af Flyvebranchens Personale Union.

Her frygter man, at Norwegian arbejder hen mod en RyanAir-model, hvor lønomkostningerne skal skæres så meget som muligt, for at presse prisen på billetter i bund.

- Det er vanvittigt bekymrende, siger Anders mark Jensen.

Håber Obama lytter
Hillary Clinton har åbent opfordret præsident Obama til at blokere for ansøgningen, fordi hun frygter at Norwegian Air International vil underbyde amerikanske flyselskaber ved at bruge asiatiske piloter.

Og hendes modstander i kampen om at blive demokraternes præsidentkandidat, Bernie Sanders kritiserer også flyselskabet på sin kampagne-hjemmeside.

Og Anders Mark Jensen håber nu, at Obama lytter til kritikken.

- Jeg håber, at den når den amerikanske præsident ser, at begge de demokratiske kandidater bakker op om fagforeningerne, så lytter han til dem, siger Anders Mark Jensen til Ekstra Bladet.

Se også: Fly-kaos: Clinton vil have Obama til at blokere for Norwegian

Vil bare tilbyde billige billetter
Hos det norske flyselskab, forstår man ikke kritikken.

- Det spredes mange fejlagtige rygter om Norwegian i forsøget på at stoppe os i at tilbyde billige billetter til rejsende over Atlanten, skriver presseansvarlig hos Norwegian, Charlotte Holmbergh Jacobsson, i en mail til Ekstra Bladet.

Hun forklarer, at fordi Norge ikke er med i EU, er det nødvendigt for Norwegian at have et selskab indenfor EU's grænser, hvis de skal have flere trafikrettigheder.

Hun afviser, at Norwegian Airlines International vil benytte sig af billige asiatiske piloter.

- Norwegian har gode arbejdsvilkår for alle vores ansatte uanset, hvor de er baserede. Alle vores ansatte er ansat efter markedsvilkårene i de lande, hvor de er baserede. Er man ansat i USA får man en løn svarende til de amerikanske forhold, og er man ansat i Danmark, følger den de danske vilkår, skriver hun i en mail til Ekstra Bladet.

81 kommentarer
Vis kommentarer