Danske skolebørn udsat for giftig plante

Et Facebook-opslag, hvor en lærer advarer mod en giftig plante i den danske natur, går lige nu viralt

På billedet har personen været i nærkontakt med en bjørneklo. Det er samme typer af udslet og vabler, man får, hvis man rører ved saften fra en gul pastinak. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix. Video: Per Rasmussen

Skolelærer Christian Løvenbalch Jensen advarer i et Facebook-opslag skoler, dagsinstitutioner og forældre mod den giftige plante vild pastinak.

Det sker, efter at han og en kollega sammen med 24 førskolebørn og en skoleklasse i nulte var taget til en naturlegeplads i Høng Skov ved Slagelse.

'Vi havde en virkelig skøn skovtur i Høng Skov i Torsdags, med nogle af vores skønne elever fra skolen', starter Christian Løvenbalch Jensen i sit opslag på Facebook.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Men det, der startede som en en hyggelig dag, forvandlede sig i løbet af weekenden til et sandt mareridt for tre af børnene og deres forældre.

Børnene løb og legede på en rutsjebane, hvor personalet i første omgang ikke havde opdaget, at der voksede vild pastinak.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Området omkring rutsjebanen var fyldt med den giftige plante gul pastinak, da børnene torsdag var et smut forbi. Foto: Per Rasmussen
Området omkring rutsjebanen var fyldt med den giftige plante gul pastinak, da børnene torsdag var et smut forbi. Foto: Per Rasmussen

- Vi kendte ikke til planten, og det tror jeg, at der er rigtig mange, der ikke gør. Men blot det at røre planten er nok til at give udslæt. Børnene har ikke leget rundt med dem eller sådan noget, som ellers kunne være fristende, siger Christian Løvenbalch Jensen til TV2 Øst.

Men dagen efter begyndte det første barn at få et udslæt, og i løbet af weekenden skete det samme for to af de andre børn.

Særligt en elev blev særlig slemt ramt. Vedkommende gik fra udslæt til brandsårslignende vabler særligt på hænder og ben.

Reagerede på henvendelse
Da Ekstra Bladet tirsdag besøger naturlegepladsen i Høng Skov, er skovløber Esben Erfort Larsen i gang med at fjerne de giftige planter. Samtidig tager kontorassistent i Naturstyrelsen Midtsjælland Palle Draubæk sig tid til at besvare vores spørgsmål.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Dagen efter at Naturstyrelsen fik meldingen om de mange giftige planter, var skovløber Ebbe Erfort Larsen i gang med at fjerne dem med en kratrydder. Foto: Per Rasmussen
Dagen efter at Naturstyrelsen fik meldingen om de mange giftige planter, var skovløber Ebbe Erfort Larsen i gang med at fjerne dem med en kratrydder. Foto: Per Rasmussen

- Hvorfor har I ikke ryddet området for planten her noget før?

- Vi har simpelthen ikke været opmærksomme på det, men da vi fik henvendelsen fra borgeren i går, så reagerede vi med det samme, fortæller Palle Draubæk.

Den vilde pastinak er ej at forveksle med rodfrugten, som man kan spise. Den giftige pastinak er i familie med skvalderkål og bjørnekloen og vokser særligt i vejkanter rundt omkring i Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Palle Draubæk viser den giftige plante frem og fortæller Ekstra Bladets udsendte, hvad man skal gøre, hvis man kommer i nærkontakt med den. Foto: Per Rasmussen
Palle Draubæk viser den giftige plante frem og fortæller Ekstra Bladets udsendte, hvad man skal gøre, hvis man kommer i nærkontakt med den. Foto: Per Rasmussen

Den kan kendes på sine gule blomster og adskiller sig fra andre vilde planter i den danske natur, der har hvide blomster.

- De er ikke livsfarlige, men man skal være forsigtig, når man møder den her i øvrigt ganske flotte plante. Man skal ikke plukke den, selvom det er fristende, fordi man synes, den passer godt ind i en buket, advarer Palle Draubæk.

Med sin højde på op mod to meter er planterne gode at gemme sig i, men giftplantens stilke knækker let ved berøring, og når man løber gennem et område med dem, så er man særligt udsat for den giftige saft:

- Hvis solen skinner, og du har bare ben, så får du nogle blærer på benene, som svarer til brandblærer, og det er ret ubehageligt ligesom med bjørnekloen, siger Palle Draubæk.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Den gule pastinak vokser i områder, hvor der er lyst og åbent. Foto: Per Rasmussen
Den gule pastinak vokser i områder, hvor der er lyst og åbent. Foto: Per Rasmussen

Tirsdag eftermiddag har Christian Løvenbalch Jensens opslag fået over 2000 tilkendegivelser, over 200 kommentarer og 13.000 delinger. Det glæder ham, at så mange giver hans advarsel videre.

- Det er fantastisk ...

Skulle du - eller dit barn - gå hen og få saften fra den vilde pastinak på sig, skal du gøre følgende:

- Skyl området, og hvis du får en reaktion, så kontakt lægevagten, oplyser Pelle Draubæk.

Se også: Livsfarlig plante spreder sig i Danmark

Se også: Advarer mod dødsensfarlige planter i Danmark: - Meget usædvanligt syn

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere