Danske Spil efterlyser Eurojackpot-millionær

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen - er det dig?

I alt tre danskere fik fredag aften jackpot. Foto: Danske Spil
I alt tre danskere fik fredag aften jackpot. Foto: Danske Spil

Går du rundt med en Eurojackpot-kupon købt i Bog & Idé i Frederiksværk, så skal du måske lige se en ekstra gang på tallene.

Det blev nemlig en heldig lottospiller fra Nordsjælland, der fredag havde 5+1 rigtige tal og vandt 2. præmien i Eurojackpot på 4.306.636 skattefri kroner.

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.

Også to andre danskere havde fredag aften heldet med sig i Eurojackpot. Sammen med seks andre europæere løb de med 3. præmien, som lød på 700.000 kroner til hver af de otte vindere.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra nogen af de tre heldige danske Eurojackpot-vindere.

Der var ingen, der vandt 1. præmien fredag aften, og derfor stiger præmiepuljen nu til 482 millioner kroner.

40 kommentarer
Vis kommentarer