Danske Spil efterlyser lotto-millionærer i disse byer

Bor du i Tarm eller Karlslunde og har spillet lotto i løbet af den seneste uge, opfordrer Danske Spil dig til at præmie-søge kuponen

To personer har hver vundet en million kroner i lotto. Danske Spil efterlyser de to vindere. Foto: Danske Spil
To personer har hver vundet en million kroner i lotto. Danske Spil efterlyser de to vindere. Foto: Danske Spil

Danske Spil efterlyser søndag eftermiddag to personer, som har købt en lotto-kupon i løbet af den seneste uge, og som hver har vundet en million kroner.

Ingen af de to har nemlig præmiesøgt kuponen.

Det oplyser pressechef ved Danske Spil, Marie Grabow Westergaard, til Ekstra Bladet.

Der er tale om spillet Millionær-garantien, hvor lotto-spillere kan vinde en million kroner på deres kupon. Også selv om de ikke har et eneste rigtigt vindertal. Folk kan få opfattelsen af, at de ikke har vundet noget, når de tjekker lotto-tallene, men det har de to altså alligevel.

Og derfor er det vigtigt, at de kommer forbi en lotto-terminal for at tjekke deres kupon.

Danske Spil kan se i sine data, at de to kuponer er købt i henholdsvis Søstrenes Vinhandel i Storegade i Tarm og i SuperBrugsen på Møllevej i Karlslunde.

- Hvis man har købt en lotto-kupon i en af de to butikker frem mod weekendens trækning, så anbefaler vi under alle omstændigheder alle om at præmiesøge deres kupon. Også selv om det ikke umiddelbart ser ud som om, at man har vundet noget, siger Marie Grabow Westergaard til Ekstra Bladet.

Før maj 2017 skulle man have vundet et eller andet på sin kupon for at komme i betragtning til Millionær-garantien, men sådan er det ikke længere. Siden har alle, der har spillet lotto, kunnet vinde millionen på Millionær-garantien.

Så skulle man måske tro, at endnu flere lotto-vindere aldrig opdager, at de har vundet. Men sådan er det ikke, forsikrer pressechefen om.

- Frem til jul, var der kun en enkelt, som ikke havde præmiesøgt sin kupon, og efter jul var der ingen, for der havde den savnede millionær meldt sig, forklarer pressechefen.

Ud over de to million-vindere, var der også to, der måtte deles om førstepræmien i lørdagens trækning, idet de begge havde syv rigtige vindertal. De to vinder tre millioner kroner hver. Og de havde købt deres kuponer i Rema 1000 på Mariagervej i Hobro samt i 7-Eleven på M. P. Bruunsgade i Aarhus.

Danske Spil oplyser videre til Ekstra Bladet, at Joker-vinderen fra onsdagens Vikinglotto-trækning nu har meldt sig og er blevet knap 5,2 millioner kroner rigere.

Denne uges Lotto-vindertal var 2, 9, 11, 13, 21, 25, 27.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen