Danske storke skaber trafikproblemer

Det er ikke let med alle de danskere og turister, der gerne vil hilse på det nye storkepar

I Bækmarksbro var det en glædelig nyhed, da et nyt storkepar flyttede ind hos ægteparret Per og Louise Fjeldgren.

Værtsparret begyndte med det samme at finde på navne til det nye par, og de landede da også hurtigt på to gode, danske navne, der er en hilsen til Erik Balling.

De har nemlig valgt at navngive storkene Yvonne og Kjeld.

Men selvom det er dejligt med de nye gæster, har det skabt nogle problemer for vejen, hvor ægteparret bor. Der er nemlig mange, der gerne vil se storkene, og det kan godt skabe trafikale problemer.

Det udtaler de til storkene.dk.

- Vi oplever allerede nu, at der kommer et væld af mennesker forbi for at se storkeparret, som er begyndt at skabe lidt kaos på vores lille vej. De fleste respekterer, at storkene skal have ro - og respekterer, at man ikke bare går ind på en privat grund. Men der er nogle, der ikke kan finde ud af det, siger Louise Fjeldgren.

Derfor har man nu besluttet hos storkene.dk at opsætte en informationstavle, hvor der vil retningslinjer omkring at se storkene samt information omkring de fine forårsbebudere, der opholder sig i redden.

- Det er naturligvis ikke okay, at folk bare går ind i en privat have. Det skal vi naturligvis have stoppet. Man ser storkeparret udmærket fra en afstand af blot 100 meter fra storkereden. Det er her, informationstavlen opsættes i den nærmeste fremtid, udtaler Mogens Lange Petersen fra Storkene.dk.

Storkeparret i Bækmarksbro kan forvente storkeunger omkring den 8-10. juni. I Smedager i Sønderjylland er der nu 3 unger og i Gundsølille ved Roskilde er der formentlig op til 6 unger i reden.

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere