Danske toiletter lugter dårligst i Norden

Det kan være en ildelugtende oplevelse, at være på arbejde i Danmark

Det kniber med hygiejnen på toiletterne på de danske arbejdspladser. (Foto: Jørgen Sperling).
Det kniber med hygiejnen på toiletterne på de danske arbejdspladser. (Foto: Jørgen Sperling).

Når det kommer til hygiejne på arbejdspladsen, har vi danskere det en anelse hårdere end vore nordiske naboer. I hvert fald når det kommer til toiletforholdene.

Det viser en undersøgelse foretaget af TNS Gallup for for hygiejneservice virksomheden Initial.

Selv om de fleste danskere er godt tilfredse med toiletforholdende på deres arbejdsplads, så har næsten hver tredje - eller 28 procent - haft dårlig oplevelser med faciliteterne.

Dermed ligger Danmark helt i top i forhold til vores nordiske kollegaer, hvor svenskerne ligger næsthøjest med 24 procent, der har haft dårlige oplevelser og Norge i bunden med 22 procent, skriver Initial i en pressemeddelelse.

Se også: Dyrt svineri: Det skal du ALDRIG smide i toilettet

'Dårlige toiletforhold på arbejdspladsen kan være en af de største kilder til spredning af bakterier og dermed til et øget sygefravær, ' uddyber Kristian Linder, Country General Manager, Rentokil Initial Danmark. 'Når vi oplever dårlige forhold og lugtgener, så er det typisk noget, der går ud over hygiejnen - simpelthen fordi vi skynder os ud igen og måske ikke får vasket hænder eller gjort rent efter os selv,' konkluderer han i pressemeddelelsen.

13 procent af danskerne oplever, at toilettet lugter fra for eksempel stoppede afløb og over 10 procent oplever, at deres kollegaer ikke gør rent efter sig og/eller bruger toiletbørsten.

Dermed er det kun svenskerne, der er lige så dårlige til at gøre rent efter sig selv, mens det kun er 6 procent i Finland, der oplever, at deres kollegaer ikke får brugt børsten.

Se også: Jule-mirakel: Baby skyllet ud i toilet og fundet i live i afløbsrør

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere