Dansker i New Jersey: Kolleger skulle have været med toget

Danske Jacob Green arbejder få meter fra stationen, hvor et tog torsdag morgen amerikansk tid forulykkede. Én person er død, og mindst 75 mennesker er sårede

Alt er kaos på Hoboken Station, hvor toget forulykkede. Foto AP + privat
Alt er kaos på Hoboken Station, hvor toget forulykkede. Foto AP + privat
Følg Samfund

Politi fra nær og fjern er i øjeblikket tilstede i området omkring Hoboken Station i New Jersey, hvor et tog med høj fart torsdag morgen amerikansk tid forulykkede.

Foreløbig er én person død, mens mindst 75 personer er sårede, heraf flere alvorligt.

- Det er indkaldt ekstra betjente ude fra, men som jeg kan se det, er det mest for at dirigere trafikken, fortæller Jacob Green, der har boet og arbejdet i området siden 2004.

Jacob Green arbejder som økonomichef, og hans kontor ligger blot få meter fra stationen. Enkelte af hans kolleger skulle have været med det forulykkede tog.

- Jeg talte med flere af mine kolleger tidligere i dag, som skulle have været med toget, men de blev af forskellige årsager - heldigvis - forsinkede, siger Jacob Green til Ekstra Bladet.

Voldsom togulykke i New Jersey

Alt togtrafik på Hoboken station er aflyst, og Jacob Green fortæller, at kollegernes største problem nu er, hvordan de skal komme hjem.

- Der er ingen mulighed for at komme ind på stationen, og hele linjen er spærret fra New York. Det er helt sikkert et logistisk kaos lige nu, men det er jo ingen ting i forhold til, hvad der er sket, siger han.

Ifølge NBC New York, der har talt med den lokale politichef, er baggrunden for ulykken endnu uklar, men New Jerseys guvernør, Chris Christie siger følgende:

- Det er helt åbenlyst, at toget har kørt for stærkt. Derfor vil togføreren bliver afhørt på hospitalet, hvor han lige nu bliver behandlet for sine skader, oplyser han.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?