Dansker i stort kapløb: - Det ville være fuldstændig ud over min fatteevne

Efter at have været i gang med at ro over Atlanterhavet i knap én måned er Mads Vangsø og Lasse Wulff Hansen stadig gode venner - på trods af meget trang plads

Mads Vangsø giver her en status midt fra Atlanten her

4800 kilometer over Atlanten. To personer i en lille robåd. Fysisk og psykisk presset. Ja, det lyder som en sprængfarlig cocktail, men tidligere tv- og radiovært Mads Vangsø og premierløjtnant Lasse Wulff Hansen holder det gode venskab trods de hårde omstændigheder.

- Lasse kan sidde og høre høj Metallica og ro derudaf på fuld knald, mens jeg kan sidde ved siden af med tårene trillende ned ad kinderne, fortæller Mads Vangsø om livet på ro båden.

Samfund - 9. jan. 2019 - kl. 20:11 Danskere fører løb: Vi ville slå verdensrekorden

Sådan foregår konkurrencen

I alt 28 robåde deltager i konkurrencen 'Talisker Whisky Atlantic Chellenge', som begynder på La Gomera og og slutter ved målstregen godt 5000 kilometer tværs over Atlanten på Antigua i Caribien.

Hvert hold dyster mod andre hold med tilsvarende antal roere. Mads Vangsø og Lasse Wulff Hansen, der stiller op som 'The Wolfpack Gym powered by Garmin' kæmper således mod fire andre 'par' i deres kategori.

Man kan være 1-5 deltagere på et hold.

Du kan løbet igennem se stillingen på linket her og følge danskerne i billeder her.

De to danskere er i færd med at ro over det store hav i vanvidsræset 'Talisker Whisky Atlantic Challenge' - hvor de i skrivende stund ligger nummer ét.

- Hvis vi kan bevare det (freden i både, red.) så ville det være fuldstændig ud over min fatteevne, forklarer Vangsø.

De to fyre er dog ved godt mod og har affundet sig med de barske omstændigheder og savnet til familie og magelighed.

- For første gang på turen er vi ved at acceptere tingenes tilstand, fortæller Vangsø om hjemveen, og uddyber:

- Vi accepterer livet, som det er herude og tænker ikke så meget på tid mere.

Rejsen over Atlanten

Roerne ror hver to timer ad gangen og sover i to timer. Døgnet rundt på hele turen.

Hver roer har brug for at drikke op til ti liter vand i døgnet.

Havvand renses i en 'watermaker' og bliver derved til drikkevand.

En roer taber sig i snit 12 kilo på turen.

Flere mennesker har besteget Mount Everest end krydset et ocean i robåd.

På det dybeste punkt er Atlanterhavet 8,5 kilometer dybt.

Midt på Atlanten kan bølgerne blive op til seks meter høje.

To sikkerhedsbåde sejler med på turen, men skal dække hele løbet. Derfor kan det i visse tilfælde tage dem en uge at nå frem til en båd i problemer.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen