Dansker på livslang flugt: Skar sin nazi-tatovering af med barberblad

Klokken 23.01 8. maj 1945. Nazitysklands kapitulation er en realitet. Hitlers styre har lagt Europa i ruiner og tabt Anden Verdenskrig. For den danske topnazist Søren Kam betyder det, at han går fra at være en stor kanon med befaling over et kompagni SS-soldater til at være flygtning. En mand der for alt i verden må skjule, at han er SS-officer og eftersøgt for drab i Danmark. Kams forsvar Hvis han bliver fundet, betyder det i første omgang, at han bliver sendt i fangelejr, hvis de finder ud af, at han har været SS’er. Dernæst vil han blive sendt tilbage til Danmark, hvor han er eftersøgt for mord. Det er altså med kniven for struben, at Søren Kam i slutningen af maj 1945 flygter sammen med flere andre SS’ere fra officersskolen i Bad Tölz. I sine erindringer afslører han nu for første gang, hvordan de slap væk. I en alpehytte tæt ved grænsen til Østrig gemmer gruppen sig. Overalt vrimler det med amerikanske soldater. Søren Kam hører fra de lokale i den lille by Hinteriss, at amerikanerne især er ude efter SS’ere. At unge mænd bliver beordret til at smide skjorten og løfte armene i vejret. Der er nemlig ét kendetegn, som SS’erne ikke kan skjule med civile klæder: Som de eneste tyske soldater har de fået deres blodtype tatoveret i armhulen. En forholdsregel der under krigen skulle sikre, at de hurtigt kunne få det rette blod på feltlazarettet. Men nu – efter krigen – er tatoveringen blevet et brændemærke, der sætter dem i direkte forbindelse til de mest bestialske tropper, Hitler havde under sig: Waffen SS. Forhadte og frygtede på alle frontafsnit, men især bag fronten, hvor de sortklædte kolleger i Himmlers morderimperium fuldførte Hitlers forfærdelige ’Endlösung’. Folkemordet på seks millioner europæiske jøder. Med en nål og et barberblad skærer Søren Kam sin forbindelse til Hitler og Holocaust væk. Det gør ondt ad helvede til, skriver han i bogen. Blodet fosser ud. Han og de øvrige på flugt må forbinde såret nødtørftigt med det, de har med sig på farten, og så ellers bare håbe, at de ikke får blodforgiftning. Efter et par dage i bjergene opdager amerikanerne Søren Kam og hans soldaterkammerater, der må flygte igen. De tager nordpå over Karwendelbjergene. I løbet af tre dage når de Kochelsøen. I byen Kochel får Søren Kam brug for de falske identitetspapirer, han fik lavet under en orlov i Danmark i begyndelsen af 1945. Papirer der tyder på, at Søren Kam som så mange andre danskere i tysk tjeneste forsøgte at sikre deres fremtid i bevidsthed om, at deres fortid belastede dem. SS-soldaten Søren Kam forsvinder og bliver i stedet til arkitekten Peter Sørensen. På rådhuset i Kochel forklarer han, at han er dansk arbejder i Tyskland. De køber hans løgnehistorie. Og de falske papirer bærer Søren Kam gennem flere møder med amerikanske soldater. De køber også historien om, at han er dansk tvangsarbejder på vej mod sit hjemland. I løbet af to uger vandrer Søren Kam og hans SS-brødre gennem landskabet mod nordvest. Kam er forhutlet efter de mange dage på farten. Med sit lyse fuldskæg og barnevognen, han har krejlet sig til, ligner han mere en landevejsridder end den pomadeindsmurte dandy-nazist, der under krigen prydede forsiden af den nazistiske avis ’Fædrelandet’. I den lille by Dornholzhausen, som ligger nord for Frankfurt, møder de en sygeplejerske, som kender en af Kams rejsefæller. Hun kan gennem sit arbejde på lazarettet lave falske udskrivningspapirer. Søren Kam står ved en skillevej. Han har hele tiden haft i tankerne, at han vil tage nordpå og snige sig over grænsen til Danmark. Han har svært ved at opgive sit hjemland. Sit elskede København. Men han bliver af sine rejsefæller overbevist om, at det er for farligt for ham at tage tilbage – selv med en falsk identitet. Så han dropper historien om danske Peter Sørensen og forlader Dornholzhausen som den tyske værnemagtssoldat Peter Müller. På rådhuset i den nærliggende by Bad Homburg bliver Søren Kams evne til at holde hovedet koldt testet. Byens borgmester kigger mistænksomt på de falske papirer og spørger efter soldaterbog eller andre identifikationspapirer. Søren Kam siger, at han har mistet alt i krigens tumult, men han kan se, at borgmesteren har gennemskuet ham. Han er sikker på, at han nu bliver overgivet til amerikanerne og sendt mod Danmark og sin dødsdom. Efter nogle meget lange sekunder åbner borgmesteren endelig munden: – Jeg har en søn, som mod min vilje meldte sig til Waffen-SS. Jeg håber bare, at han finder nogen, som hjælper ham, lyder det så. Hvorefter borgmesteren på samme måde hjælper den fremmede over for sig ved at underskrive de identifikationspapirer, der gør den eftersøgte dansker til tysker. Sådan lever Søren Kam i årevis. Som en kriminel under dække. Han skaber sig en tilværelse på løgne. Og bilder endda sine bekendte ind, at han er forlovet med en jødisk kvinde for at lægge røgslør ud. Men tilværelsen bliver en helt anden end under krigen. Kam er uddannet af Hitler til en stjerne-officer. Han er høj, blond og højt dekoreret. Et arisk forbillede der optrådte som en del af den nazistiske propaganda i Danmark. Men alt dette er intet værd efter Det Tredje Riges kollaps. Søren Kam må tage hyre, hvor de vil have ham. Til at begynde med arbejder han ved landbruget som karl. Kortvarigt er han også bogbinder og maler. Men det er først, da han kommer ind i damekonfektion, at Søren Kam finder sin rette hylde. Han skal være sælger. I midten af 1950’erne sætter Søren Kam trumf på flugten fra mordanklagen i Danmark. Han søger om statsborgerskab på sit danske navn, og efter to år på pinebænken kan han endelig kalde sig tysker. Derefter har han et par succesrige år, hvor han kører land og rige rundt i sin Mercedes og sælger kjoler. I 1959 får Søren Kam job på et bryggeri i den lille sydtyske by Kempten. Her bosætter han sig med konen Eleonore, som han forlovede sig med i 1948. Hendes familie kender alt til hans fortid, men modtager ham, skriver Kam, med åbne arme. Parret får sammen børnene Kristine, Annemette og Markus. Søren Kam er salgschef for Allgäuer Brauhaus i frem til 1986, hvor han går på pension og begynder at skrive sine erindringer. Han lever et normalt familieliv med børn og børnebørn, men tager aldrig afstand fra fortiden som nazistisk elitesoldat. Selv under flugten, hvor han skærer en luns af sig selv for at skjule SS-fortiden, kan han ikke få sig selv til at smide Jernkorsets Ridderkors væk – en af de største militære æresbevisninger i Tyskland. Han løber risikoen og gemmer det sammen med sin soldaterbog i bunden af sin rygsæk. Da han skriver sine erindringer og ser tilbage på sit liv, er det tiden under Hitlers fane, der står tilbage som det største. Ikke kærligheden til konen Eleonore, som han var sammen med i over 60 år. Ikke sine tre børns fødsler. Men øjeblikket hvor SS-Obersturmführer Søren Kam lægger telefonrøret fra sig i bunkeren tæt ved Østfronten nær Budapest. 7. februar 1945. Han er 23 år. Og han har netop fået at vide, at Hitler har tildelt ham Jernkorsets Ridderkors. Nazibrødre --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Derfor blev han aldrig dømt Søren Kam var involveret i mordet på redaktør Carl Henrik Clemmensen 30. august 1943, men blev aldrig stillet for en dansk domstol. En af årsagerne er, at Søren Kam gennem årene har givet vidt forskellige forklaringer på sin andel i mordet, og at der ikke længere var vidner tilbage, som kunne belyse sagen. Kam var også tilknyttet panserdivision Wiking, som notorisk begik krigsforbrydelser på østfronten, men hans eventuelle personlige andel i nedskydningen af jøder, sigøjnere, ’kommissærer’ eller partisaner er aldrig blevet dokumenteret. Samtidig har danske myndigheder udvist en påfaldende ringe interesse for sagen. – Det er en sag mellem jura og politik, og det har været karakteristisk, at myndighederne aldrig har taget en sag om udlevering af Søren Kam op af egen interesse. De har kun taget den op, når de er blevet tvunget til det efter kampagner i pressen, siger historikeren John T. Lauridsen. Da der var opmærksomhed om sagen, sagde den konservative professor, Ditlev Tamm: – Risikoen for, at sagen ikke kan føre til domfældelse er for stor, fordi beviserne er svage. Og jeg mener, at det vil være bedre for retssikkerheden at lade sagen stå hen, så Søren Kam har truslen hængende over hovedet. Hvis en retssag mislykkes, vil han kunne føre sig frem i offentligheden som frikendt. I dag er han i det mindste nødt til at holde ret lav profil. Søren Kam fik i 1956 tysk statsborgerskab under sit eget navn. Det skabte opmærksomhed om Kam, men som tysk statsborger kunne han ikke udleveres. Det ændrede sig dog i 2004, da ’den europæiske arrestordre’ blev indført. Ved retten i Lyngby blev Søren Kam begæret fængslet ’in absentia’, det vil sige, at han ikke selv var til stede, og det kom han aldrig. Den tyske forfatningsdomstol bremsede sagen, og da Tyskland i 2006 havde lovgivningen på plads, afviste landsretten at udlevere Søren Kam. Mordet på Carl Henrik Clemmensen blev betragtet som forældet. Mord forældes aldrig i Danmark, men i Tyskland skelner man mellem ’overlagt og bevidst mord’, som aldrig forældes, og en mildere paragraf om manddrab, som forældes. Og retten mente, at Søren Kam og hans SS-kammerater ikke bevidst havde planlagt at myrde Clemmensen. Retten troede på, at det blot var en afhøring, der var gået galt. Selv beskriver Søren Kam i sine erindringer sagen som ’en militær operation’. --------- EKSTRA SPLIT ELEMENT --------- Nazist til det sidste Kam forsvarer, frikender, bortforklarer, fordrejer, forvrænger, fornægter og lyver sig gennem dette korte tidsrum af det 20. århundredes historie, så det er et skoleeksempel på en gerningsmands ikke-anerkendelse af sin brøde’, skriver historikerne Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsen i et indledende kapital til SS-manden Søren Kams erindringer. Alligevel har de udgivet hans manuskript, men forsynet det med omfattende noter, som giver historien perspektiv. De siger, at de har behandlet manuskriptet, som de ville behandle enhver anden kilde, og erindringer skal altid have et ekstra kritisk blik. – Vi har heller ikke nøjedes med at offentliggøre hans familieportrætter, men også fundet billeder frem, der viser grusomhederne på Østfronten, mens han var der med Panserdivision Wiking. Han kan ikke have undgået at vide, hvad der foregik, siger John T. Lauridsen. Søren Kam ønskede at leve i fred, men ville samtidig gerne forklare sine handlinger. Det blev et kompromis om, at forskerne kunne få hans erindringer, men først til udgivelse efter hans død. – Vi har valgt at offentliggøre dem, fordi de er den første samlede skildring af krigstid og efterkrigstid i Tysklands set gennem en SS-mands øjne. Hvordan det var først at være højt estimeret soldat og siden drabseftersøgt under falsk navn. Vi har ikke renvasket Kam, men vi har gengivet hans manuskript uændret. Så meget skylder vi manden. – Vi fik tilbuddet om, at vi kunne offentliggøre hans erindringer efter hans død gennem en mellemmand. Vi sagde ikke ja til det, før vi havde gennemlæst det og sikret os frie hænder til at kommentere det. Og vi er ikke blevet pålagt betingelser. – I risikerer, at nynazistiske idioter ikke læser det med småt, men kun læser Søren Kams egen helteskildring af sig selv? John T. Lauridsen: – Det er svært at undgå vores meget omfattende indledning, der fortæller den rigtige historie og gør op med mange af Søren Kams påstande. Mikkel Kirkebæk har i to omgange besøgt Søren Kam. – Han var på alle måder en venlig og gæstfri mand, for hvem fortiden spillede en stor rolle. Hans hjem var præget af hans fortid, som han ikke skammede sig over. Det var den, vi skulle snakke om, og den prægede ham. – Han sendte ofte signerede fotos af sig selv til interesserede og fik flere forespørgsler, fordi han var højt dekoreret. Han fortrød intet, men syntes, at han havde kæmpet for de ædle værdier og mente ikke, at han havde gjort noget forkert. – Om mordet på redaktør Clemmensen gav han de forklaringer, som han syntes var bedst egnede i tilfældet, og som han troede, jeg helst ville høre. Han har skiftet forklaring adskillige gange. – Ved det sidste besøg i 2011 var han en ældre mand. Når jeg spurgte om noget, begyndte han at svare klart på spørgsmålet, men forsvandt så ud ad en hel anden tangent. Når jeg så gentog spørgsmålet, begyndte han igen at svare klart, men forvildede sig hurtigt igen. Mikkel Kirkebæk oplevede ikke antydningen af skyldfølelse eller undskyldninger fra manden, der var nazist til det sidste. Det er dokumenteret, at Panserdivision Wiking var involveret i massakrer, men det fremgår overhovedet ikke af Søren Kams erindringer alene af den grund, at han ikke ville vedkende sig dem. Derimod skriver han en del om fordrukne sovjetiske soldater og deres overgreb mod civilbefolkningen, og tysk brutalitet undskyldes som ’fejltagelser begået i krig’, John T. Lauridsen: – Søren Kam anså sig selv som repræsentant for en generation, der i tide havde fået øje på den ’bolsjevikiske fare’ og kæmpet på den rigtige side, men siden var blevet forrådt. Han tilhørte i egen selvforståelse Europas fortabte sønner.

Dansker på livslang flugt: Skar sin nazi-tatovering af med barberblad

Den danske SS-officer Søren Kam forsvandt i efterkrigstidens kaos og genopstod som tyskeren Peter Müller. I sine erindringer, der nu udkommer, fortæller nazisten i detaljer, hvordan det lykkedes ham at flygte

Udforsk Ekstra Bladet+

Mere fra Ekstra Bladet+

Scor kassen på dit gamle Royal Copenhagen-porcelæn

Tænk hvis du vandt i år! Sådan optimerer du dine lotto-chancer

Se de eksklusive billeder: DR-værtens frække fortid

Rockere og bander i nye alliancer

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Mord, vold og drabsforsøg: Jønkes 40 år i HA

Lortetjans eller skånejob: Sådan er det at være 'prospect'

Derfor kan rockerveteraner ikke slippe miljøet

Overblik: Her er Danmarks rockere og bander

Fra præsident til udstødt: Enden på 40 år i Hells Angels

Gadekrigens Amerika: Her er bandeverdenens dødsfjender

Et kilo om ugen: Tab dig lynhurtigt - uden træning

Hjertelægen: Sådan lever jeg selv

Sådan undgår du søvnløse sommer-nætter

Ekspertens tips: Sådan opbygger du muskelmasse i en høj alder

Her ligger vi med bar røv

Sigtet for grusom mishandling: Solgte datter som sexslave

Ekspert: Derfor hævner Putin sig