Dansker på livslang flugt: Skar sin nazi-tatovering af med barberblad
Den danske SS-officer Søren Kam forsvandt i efterkrigstidens kaos og genopstod som tyskeren Peter Müller. I sine erindringer, der nu udkommer, fortæller nazisten i detaljer, hvordan det lykkedes ham at flygte
kam fik tildelt ridderkorset i 1945. Dette portræt er taget i København i marts samme år. (Foto fra bogen)
Annonce:
Følger SamfundFølg Samfund
Ekstra Bladet
Klokken 23.01 8. maj 1945. Nazitysklands kapitulation er en realitet.
Hitlers styre har lagt Europa i ruiner og tabt Anden Verdenskrig.
For den danske topnazist Søren Kam betyder det, at han går fra at være en stor kanon med befaling over et kompagni SS-soldater til at være flygtning.
En mand der for alt i verden må skjule, at han er SS-officer og eftersøgt for drab i Danmark.