Danskere fanget i ferieparadis

En sandstorm har strandet et fly mod Danmark i Gran Canaria lufthavn

Det er ikke til at se meget i øjeblikket. Foto: Borja Suarez/Ritzau Scanpix
Det er ikke til at se meget i øjeblikket. Foto: Borja Suarez/Ritzau Scanpix

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Sand er der nok af ved Gran Canaria lufthavn, hvor ingen fly i skrivende stund må lette.

Det gælder også et fly, der ellers skulle have haft snuden mod Danmark, hvorfor en del danskere er strandet på øen, skriver B.T.

- Vi sidder bare her på gulvet og har købt en sodavand. Jeg har taget sandwich med, og så har vi fundet en oplader, så vi kan lade vores telefoner, siger Tina Carlsen, der har fået sit SAS-fly hjem til Danmark aflyst.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Borja Suarez
Foto: Borja Suarez
 

Meget kraftig
Sandstormen er beskrevet som en af de kraftigste i en årrække. For nuværende er sigtbarheden sølle 600 meter.

Den skal være 800 meter, før fly må lette fra lufthavnen. Tina Carlsen kan kun vente på, at hun på et tidspunkt får besked på at boarde.

- Det eneste, vi har fået at vide, er at vores fly er aflyst. Og at vi vil få yderligere informationer kl. 21, siger hun.

Lørdag er en stor rejsedag på Gran Canaria, da mange ferie begynder og slutter på den ugedag.

Sigtbarheden skal være på mindst 800 meter, før fly må lette. Foto: Borja Suarez
Sigtbarheden skal være på mindst 800 meter, før fly må lette. Foto: Borja Suarez
 

80 kommentarer
Vis kommentarer