Danskere fra Hubei-provins ankommet til Roskilde Lufthavn

Oprindeligt var planen, at ti danskere skulle til Danmark, men en enkelt måtte indlægges i Bruxelles, fordi vedkommende havde sygdomstegn. Personen undersøges nu for coronavirus

Corona-virus - Sådan smitter den og disse symptomer skal du være opmærksom på. Video/redigering: DR Nyheder/Reuters via Ritzau Scanpix/Anders Olsen

Ni danskere er landet i Roskilde lufthavn natten til mandag. De ni danskere og dansk-kinesere har opholdt sig i Hubei-provinsen, hvor Coronavirussen har sit epicenter.

Det oplyser Ekstra Bladets mand på stedet.

Oprindeligt var der tale om ti danskere, men en enkelt er forblevet i Bruxelles.

'En dansker, der har været med fra Wuhan over Frankrig til Bruxelles, er blevet indlagt på hospital i Belgien, da vedkommende har sygdomssymptomer. Personen vil blive testet for evt. coronavirus.', lyder det i en mail fra Udenrigsministeriet til Ekstra Bladet.

Passagerne var om bord på et fransk fly, som først har fløjet dem til Sydfrankrig, hvor de efterfølgende blev transporteret til et nyt fly, som fløj passagererne, der kommer fra forskellige EU-lande, til en militærlufthavn i Bruxelles.

Alle har ønsket assisteret udrejse fra Hubei-provinsen.

Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice til Ekstra Bladet.

Billede af flyet, da det netop var landet i Roskilde Lufthavn lidt over klokken et natten til mandag. Foto: Kenneth Meyer
Billede af flyet, da det netop var landet i Roskilde Lufthavn lidt over klokken et natten til mandag. Foto: Kenneth Meyer
 

'I den militære lufthavn i Bruxelles vil de ti danskere og dansk-kinesere i aften blive hentet af et fly fra forsvaret og transporteret til Roskilde lufthavn. Med i flyet vil være sundhedsfagligt personale fra forsvaret', lød det i et skriftligt svar fra Udenrigsministeriet søndag.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet stod fire ambulancer, akutbiler og politi klar i lufthavnen til at tage imod danskerne.

Stod klar
De danske sundhedsmyndigheder stod klar med flere ambulancer i Roskilde lufthavn, da flyet landede.

Flere ambulancer kørte ind på lufthavnens område sent søndag aften. Foto: Kenneth Meyer
Flere ambulancer kørte ind på lufthavnens område sent søndag aften. Foto: Kenneth Meyer

Myndighederne var klar til at foretage en meget grundig individuel vurdering af hver enkelt borger.

'På dette grundlag vil sundhedsmyndighederne tage stilling til den videre håndtering af hver enkelte', oplyste Udenrigsministeriet tidligere.

Ekstra Bladet følger sagen.

Samfund - 2. feb. 2020 - kl. 22:25 Flere evakuerede på fransk fly har corona-symptomer

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere