Danskere i livsfarlig konkurrence: Kroppen hungrer efter brændstof

På fjerdedagen er Mads Vangsø og Lasse Hansen i stand til at indtage føde igen - og det er vigtigt, for de skal ro 5000 kilometer

De to roere er ved at komme sig oven på en omgang sygdom. Radiovært Mads Vangsø kommer her med en opdatering på fjerde dag.

Når man skal ro i to timer, derefter sove i to timer og igen ro to timer 24/7 de næste 45 dage, er det ret så vigtigt at få noget mad i skrutten.

Men det har tidligere radiovært Mads Vangsø og kaptajn i hæren Lasse Hansen haft svært ved de første tre dage i Talisker Whisky Atlantic Challenge, hvor de konkurrerer med fem andre par om at ro over Atlanten.

Kom med på rejsen

Gennem video, billeder og direkte gennemstillinger til og fra båden har du hver dag mulighed for at følge med i de oplevelser og udfordringer, Mads Vangsø og Lasse Wulff Hansen møder, når de helt alene og uden hjælpemidler forsøger at krydse Atlanterhavet i en robåd.

Se desuden HER, hvor danskerne befinder sig lige netop nu.

Vi følger dem op til, under og når de - hvis alt går, som det skal - kommer i mål på rejsen.

Løbet blev skudt i gang 12. december på La Gomera og slutter cirka 45 dage senere og mere end 5000 kilometer borte, på Antigua i Caribien.

Søsygen har nemlig kastet føden op i samme tempo, som den er blevet sendt ned med. Nu er lykken heldigvis vendt for de hårdføre danskere

- Jeg er lige kommet til årerne. Det går egentlig meget godt, på nær nætterne, som er utroligt hårde, hvor Lasse og jeg har siddet og sovet ind over årerne i nat, siger Mads Vangsø.

Kroppen hungrer
Successen er til at tage og føle på, i og med at Lasse Hansen og Mads Vangsø har ligget som nummer et i deres gruppe langt størstedelen af løbet.

Sådan foregår konkurrencen

I alt 28 robåde deltager i konkurrencen 'Talisker Whisky Atlantic Chellenge', som begynder på La Gomera og og slutter ved målstregen godt 5000 kilometer tværs over Atlanten på Antigua i Caribien.

Hvert hold dyster mod andre hold med tilsvarende antal roere. Mads Vangsø og Lasse Wulff Hansen, der stiller op som 'The Wolfpack Gym powered by Garmin' kæmper således mod fire andre 'par' i deres kategori.

De har mere eller mindre hele vejen ligget nummer ét.

Man kan være 1-5 deltagere på et hold.

Du kan løbet igennem se stillingen på linket her.

I skrivende stund har de førstepladsen, men det ændrer altså ikke på, at løbet er hårdt på fysisk og psykisk.

- Vi har været syge begge to, men vi er nu begyndt at kunne spise nogenlunde normalt igen, og det er tydeligt at mærke, at kroppen har hungret efter noget brændstof.

Sådan så stillingen ud i gruppen, hvor Mads Vangsø og Lasse Hansen konkurrerer, klokken 13.30. Danskerne er markeret med rød ring. Foto: Screendump
Sådan så stillingen ud i gruppen, hvor Mads Vangsø og Lasse Hansen konkurrerer, klokken 13.30. Danskerne er markeret med rød ring. Foto: Screendump

- Vi mødte et fragtskib tidligere i dag, som var noget af en spøjs oplevelse, for her er ikke noget andet end os, og alligevel var der pludselig nogen, skriver Lasse Hansen.

Spis min gris
De to danskere skal spise latterligt meget mad for at klare sig igennem det hårde løb.

Rejsen over Atlanten

Roerne ror hver to timer ad gangen og sover i to timer. Døgnet rundt på hele turen.

Hver roer har brug for at drikke op til ti liter vand i døgnet.

Havvand renses i en 'watermaker' og bliver derved til drikkevand.

En roer taber sig i snit 12 kilo på turen - Lasse Wulff Hansen har sandsynligvis tabt sig meget mere.

Flere mennesker har besteget Mount Everest end krydset et ocean i robåd.

På det dybeste punkt er Atlanterhavet 8,5 kilometer dybt.

Midt på Atlanten kan bølgerne blive op til seks meter høje.

To sikkerhedsbåde sejler med på turen, men skal dække hele løbet. Derfor kan det i visse tilfælde tage dem en uge at nå frem til en båd i problemer.

Over Atlanten er planen at indtage 750.000 kalorier, som svarer til omkring et års mad for to mænd på deres størrelse.

Du kan læse meget mere om de to herrers vanvittige kost i linker her.

Samfund - 14. dec. 2018 - kl. 19:35 Danskere hårdt ramt efter vild start

34 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere