Danskere kan blive ramt af fransk flykaos

Hold øje med din flyafgang, før du tager i lufthavnen. De franske flyvelederes strejke ventes at ramme store dele af flytrafikken

(PR-foto AirFrance)
(PR-foto AirFrance)

De franske flyveledere indleder onsdag morgen en strejke. Den ventes at ramme 40 procent af flytrafikken til og fra Frankrig og vare til midnat torsdag. Det skriver Check-In.

Strejken kan få betydning for passagerer, der skal med fly fra Danmark og eksempelvis skal passere fransk luftrum.

Kommunikationsrådgiver i Københavns Lufthavn Lea Sørensen Holm bekræfter, at den franske strejke kan påvirke passagerer, som rejser fra Kastrup.

- Det bedste, passagererne kan gøre, er at holde sig orienteret på Københavns Lufthavns hjemmeside og hos flyselskaberne, og vi ved mere i løbet af dagen i takt med, at flyselskaberne melder ind, hvad de har af har af aflysninger, siger Lea Sørensen til Ekstra Bladet.

Aflysninger i sidste øjeblik
Onsdag morgen er det endnu uklart, hvor mange flyvninger, der bliver aflyst, og Air France advarer om, at der kan blive tale om sidste-øjebliks-forsinkelser og aflysninger.

De berørte lufthavne i Frankrig er Paris' to lufthavne og lufthavnene i Marseille, Toulouse, Bordeaux, Lyon og Nantes, som de franske myndigheder har opfordret til at reducere antallet af fly til og fra lufthavnene.

AirFrance oplyser, at selskabet forventer at gennemføre næsten alle langdistanceflyvninger og omkring 60 procent af de europæiske flyvninger til og fra Charles De Gaulle-lufthavnen i Paris.

Onsdag har Spies' eget flyselskab, Thomas Cook Airlines Scandinavia, afgange fra både Billund og København til Las Palmas på Gran Canaria.

Det travleste luftrum
Op mod 1000 danske gæster skal transporteres til og fra den kanariske ø, oplyser flyselskabet i en pressemeddelelse, skriver Ritzau.

- Dagens fly vil normalt passere gennem det strejkeramte franske luftrum, men i købet af natten er det lykkedes flyselskabet at få nye luftveje uden om det luftrum, som de franske flyveledere normalt kontrollerer.

- Flyene forventes at afgå på tid og ankomme til Gran Canaria med højst 10-15 minutters forsinkelse på grund af den længere flyvetid, siger flyselskabets kommunikationschef, Torben Andersen.

Det franske luftrum er ifølge standby.dk Europas travleste med i snit 8000 flyvninger om dagen.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere