Danskerne har syv milliarder stående: - Et oldnordisk og bøvlet system

Mange danskere glemmer tidligere pensionsopsparinger og kan i sidste ende snyde sig selv for mange penge, fordi klatpensionerne bliver ædt op af høje gebyrer

To år som kasseassistent i et supermarked, halvandet år som tjener i en restaurant, tre år i dit første job efter endt uddannelse og så fem år i dit næste job.

Du har, som mange andre danskere, måske skiftet job flere gange i din karriere, men er du opmærksom på, at du i mange af disse jobs har en pensionsopsparing tilknyttet?

I alt har danskerne en samlet formue på næsten syv milliarder kroner i klatpensioner, der er opsparinger på under 25.000 kroner, hvor der ikke bliver indbetalt penge. Det viser den seneste analyse fra Konkurrencerådet.

Og det kan være en dyr fornøjelse, hvis du er uopmærksom.

- Der er en risiko for, at de her hvilende ordninger, klatpensioner, bliver helt spist op af høje gebyrer eller i hvert fald ender med at blive for dyre, så det kan være en god idé for mange at få samlet dem ét sted, siger kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Niels Enemærke, der står bag analysen, til Ekstra Bladet.

600.000 opsparinger
Hos pensionernes brancheforening Forsikring & Pension defineres en klatpension som en opsparing på højst 20.000, hvor der ikke bliver indbetalt penge, og deres tal viser, at danskerne har omkring 600.000 i klatpensioner tilsammen.

Det betyder, at der for mange danskere kan være penge at hente ved at skabe sig overblik over sine pensionsordninger.

Hos Forbrugerrådet Tænk er man opmærksomme på problemet.

- Jeg vil klart anbefale, at man undgår at have klatpensioner. Det er ordninger, man ikke betaler mere ind til, men fordi der stadigvæk er omkostninger, så bliver opsparingerne mindre og mindre værd. Derfor bør man som udgangspunkt altid samle sine pensioner. Så hold øje med klatpensioner og lad være med at have dem, siger økonom hos Forbrugerrådet Tænk, Ida Marie Moseby. Hun tilføjer, at der er få undtagelser, hvor det kan betale sig at have en klatpension. Blandt andet hvis man har garanti på et fast, højt afkast, eller hvis man har tilknyttet gode forskringer.

Svært at forstå
Niels Enemærke mener, at manglende forståelse og interesse for pensionsordninger er blandt årsagerne til, at så mange danskere har klatpensioner.

- Pension er noget, der er enormt svært at forstå, og det er et lav-interesseområde for den enkelte dansker, fordi det er noget, der for mange foregår gennem virksomheden, hvor det ikke er dem selv, der tager beslutningerne. Så det er komplekst, siger Niels Enemærke.

Den opfattelse deler Anders Hartmann, der er CEO i Nord Investments. Han retter desuden skarp kritik mod de digitale værktøjer:

- Det er et oldnordisk system, der er bøvlet at have med at gøre. Hvis man ønsker at samle sine klatpensioner og få et overblik over, hvad man har, og hvad man kan flytte, så skal man nærmest have en professorgrad for at kunne overskue det, og det kræver en stor indsats, og det kan nemt tage seks til otte uger, siger han til Ekstra Bladet.

Vil du vide mere om, hvordan du kan samle dine opsparinger, få et overblik og meget mere, kan du læse vores store pensions-guide her.