Danskerne: Hjælp udkantsområderne

Otte ud af 10 danskere vil have støtte til Udkantsdanmark

Følg Samfund

Et massivt flertal i den danske befolkning ønsker at give yderområderne ekstra støtte til for eksempel at opretholde skoler, uddannelsessteder og praktiserende læger, skriver Jyllands-Posten.

Analyseinstituttet Wilke har foretaget  en måling for avisen, hvor otte ud af 10 danskere svarer, at Udkantsdanmark skal have ekstra støtte.

Målingen er et vink med en vognstang til politikerne om, at der må gøres noget, hvis Danmark ikke skal knække over, lyder det fra eksperter.

En af dem er seniorforsker Hanne Tanvig fra Københavns Universitet.

- Det er et klart signal om, at folk mener, at der skal gøres noget for at gøre det mere attraktivt at bo i yderområderne. Man er nødt til at tage denne melding alvorligt, siger hun til Jyllands-Posten.

Venstre klar med udspil
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, kalder målingen for "en øjenåbner til politikerne".

Hans Chr. Schmidt (V), der er formand for Folketingets udvalg for landdistrikter og øer, erkender, at yderområderne har været politisk overset.

- Der har været for megen snak og for lidt handling, siger han og tilføjer, at Venstre har et udspil på vej.

SF foreslår at oprette et særligt realkreditinstitut, der gør det lettere at låne penge til en bolig i udkanten, at ændre udligningssystemet, så det bliver gunstigere for udkantsområderne, og at der med al ny lovgivning skal foretages en konsekvensvurdering for yderområderne.

Over for Jyllands-Posten henviser minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) til, at regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal analysere udkantsproblemerne.

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.